United States or Lithuania ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det er højst rimeligt, at grev Sture slet ikke findes Østråt. Kan hænde at rygtet om hans flugt kun har været en krigslist. Han sidder kanske i denne stund velbeholden hos sine venner i Sverig, medens jeg Om jeg nu intet udretter! Om fru Inger kommer efter mine hensigter, og ikke lægger dølgsmål min færd . At stå til spot og spe både her og i Danmark!

Det var for resten ikke mit påfund; thi hvorsomhelst jeg kom frem i Dalarne, der stimled almuen sammen og hilste mig som grev Sture. Det hjalp ikke, alt hvad jeg sagde dem imod. Greven havde været der for to år siden, fortalte de, og det mindste barn kendte mig igen. , lad , tænkte jeg; du blir aldrig greve mere i dette liv; du kan jo sagtens engang forsøge, hvordan det er.

NILS LYKKE. Jeg takker eder. NILS LYKKE. Ja, fru Inger, det er grev Sture. Det hviler i eders hånd, hvorvidt vi inden et år skal velsigne dette møde eller ej. NILS STENSSØN. I min hånd? O, byd mig, hvad jeg skal gøre! Tro mig, jeg har både mod og vilje Det er nogen, som vil her ind. Hvad skal dette sige? BØNDER OG HUSKARLE. Hil være fru Inger Gyldenløve!

Sig mig det, kære herre; I dog vide det! NILS LYKKE. I skal vinde land og rige. Men indtil det kan ske, I vel vogte eder for at såre hendes øren ved at ymte om slægtskab eller sligt. Hun vil te sig, som om hun holdt eder for at være den virkelige grev Sture, længe til I selv gør eder værdig at kaldes hendes søn. NILS STENSSØN. O, men sig mig da ! NILS LYKKE. Stille; stille!

Ville lokke fru Inger i fælden, og gavne hendes sag det bedste, styrke hendes gunst hos almuen ! Ah, jeg kunde fristes til at give mig den onde selv i vold, om han skaffed mig fingre i grev Sture NILS STENSSØN. Guds fred, herre! NILS LYKKE. Tak, herre! Det er ellers en særegen indgang, I der har valgt jer. NILS STENSSØN. Ja, hvad djævelen skulde jeg gøre? Porten var jo lukket.

I skælver for eders søns sikkerhed. Hvor kan I da ønske noget bedre, end at se hans halvbroder tronen? FRU INGER. Hvad mener I? NILS LYKKE. At Inger Gyldenløve pønsed at blive kongemoder. FRU INGER. Nej, nej! Giv mig mit barn tilbage, kan I give kronerne til hvem I vil. Men véd I da også, om grev Sture er villig ? NILS LYKKE. Derom kan han selv forvisse eder. FRU INGER. Han selv? Og når?

FRU INGER. Stille; lad mig råde. Nu er al fare forbi. Med hendes skrevne tilsagn i lommen kan jeg forklage hende, hvad time det skal være. Endnu i denne nat et hemmeligt bud til Jens Bjelke . Jeg har mit ord i behold, når jeg forsikrer ham, at den unge grev Sture ikke er Østråt. Og imorgen, når vejen er fri, til Trondhjem med junkeren. Derfra tilskibs med ham som fange til København.

NILS STENSSØN. Ligesålidt, som I kender mig; thi jeg sværger eder ved Gud Fader selv: jeg er ikke grev Sture! NILS LYKKE. Alvorligt, herre? NILS STENSSØN. sandt som jeg lever! Hvorfor skulde jeg nægte det, hvis var? NILS LYKKE. Men hvor er da grev Sture? Ikke ? NILS LYKKE. Mig? Nu da, hvor er han? NILS LYKKE. Deroppe? Fru Inger holder ham skjult loftet?

Bønderne heromkring vilde holdt det for en voldshandling imod fru Inger; hun var da atter stegen i almuens gunst, og, ser I, det er ikke rådeligt. JENS BJELKE. Kan vel være. Men hvad gør jeg nu? Grev Sture er Østråt, siger I. Ja, hvad hjælper det mig? Fru Inger Gyldenløve har sagtens, ligesom ræven, mange gemsler og flere end én udgang.

FRU INGER. Tak, tak, min trofaste ven! Lad ingen se dig. En fjerdingvej herfra ligger Svenskerne i baghold. Fortæl befalingsmanden, at grev Sture er død. Den unge mand der ikke antastes. Sig befalingsmanden det . Sig ham, at junkerens liv er mig tusender værd. FINN. Det skal ske. Han vil vente her hos mig til sejersbudskabet kommer. NILS LYKKE. Det er godt; det er godt!