United States or Ethiopia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg har alt sagt dig det; hvis du vil stride, da vil jeg stå og falde ved din side. O, intet er så let som biblens bud, at lægge hjemmet bag sig, juble, lide, og følge den, man elsker, frem til Gud. Så kom da, vintervejr, med vold og vælde! Vi står i stormen; os kan ingen fælde! Se, frue! Sammen! GULDSTAD. Tviler De endnu? FRU HALM. Det var mærkværdigt!
Det smagte ingenting; en ram Lugt af Blod stod op fra Benet, og jeg måtte ganske straks begynde at kaste op. Jeg forsøgte igen; hvis jeg bare fik beholde det, vilde det nok gøre sin Virkning; det galdt at få det til at bero dernede. Men jeg kasted atter op. Jeg blev vred, bed heftigt i Kødet, sled af en liten Smule og svælged det ned med Vold.
HJØRDIS. Hvis så er, da vil du ikke nægite at give Kåre i min husbonds vold. ØRNULF. Det gjøres ikke behov. GUNNAR. Der er nu fred og forlig mellem os. Forlig? Nu ja, jeg ved du er en klog mand, Gunnar! Kåre har truffet mandstærke venner, og så skønner jeg nok det tyktes dig tryggest GUNNAR. Det nytter lidet at ægge mig med hånord! Godt og vel; har du tilsagt ham fred, så må løftet holdes.
For fem vintre siden lå Sigurd og Gunnar herse som vikinger på Island og havde fredland der den vinter tæt under min gård. Da rante Gunnar med vold og sned min fosterdatter, Hjørdis; men du, Sigurd, tog Dagny, mit eget barn, og sejlede bort med hende. For dette ran dømmes du til at bøde tre hundrede i sølv, og skal med det din ufredsgerning være sonet.
GUNNAR. Thorolf, så hør dog! THOROLF. Lad mig gå. Men se dig for skulde både du og Hjørdis; thi min fader har i denne stund den i sin vold, som er eder dyrest af alle! Din fader har ! Hvad siger du! Hvor er Ørnulf? Sørpå, med mine brødre! GUNNAR. Sørpå! Gunnar! Ørnulf har dræbt Egil, vor søn! GUNNAR. Dræbt! Egil dræbt! Da ve Ørnulf og al hans æt! Thorolf, sig frem; er det sandt;
GUNNAR. Ja Ørnulf, min gård er jo brændt og mine svende faldne; jeg er i din vold; gør som dig tykkes! ØRNULF. Det står til Sigurd. Men ind under tag; det er utrygt herude! DAGNY. Ja, ind, ind! Sigurd! Sigurd dræbt! Nej, nej, det er ikke så; han må være ilive endnu! ØRNULF. Datter, det er nok, som du først sagde, Sigurd er fældet. Og Hjørdis! Har Hjørdis været her?
Skape sig om hadde hun villet for at slippe ind mellem mennesker, hvor hun hadde visst altid, hun maatte være en fremmed, fordi hun var av en anden art. Men hun hadde ikke orket at være alene, indespærret i sin egen natur. Hun hadde gjort vold paa sin natur. Og motbydelig, unaturlig var hendes forhold blit til de mennesker, som var hende væsensfremmede inderst inde.
Jeg går og ser på dette masede Væsen og blir mer og mer opfyldt af Forbittrelse mod ham; jeg følte, at han lidt efter lidt ødelagde min lyse Stemning og trak den rene, skønne Morgen med sig ned i Hæslighed med det samme. Han så ud som et stort humpende Insekt, der med Vold og Magt vilde slå sig til en Plads i Verden og forbeholde sig Fortouget for sig selv alene.
Og jeg satte mig til at tænke svare. Klokken kunde vel være omkring fire, om et Par Timer kunde jeg kanske træffe Teaterchefen, hvis jeg blot havde havt mit Drama færdigt. Jeg tager Manuskriptet op, der jeg sidder, og vil med Vold og Magt få istand de tre fire sidste Scener; jeg tænker og sveder og læser over fra Begyndelsen, men kommer ingen Vej.
Det fik staa til ud forbi Stolmen og nordover eller udover eller pokker i vold. Det fik blive et kapløb paa haarde livet. Her var alt at tabe og svært lidet at vinde. Dick stak hovedet op af lugen: «Nu har hun fuld aabning og høieste damptryk. Nu faar vi prøve hvad «Styggen» taaler.» «Allright!» sagde Ratje. Hans ansigt lukket sig i haarde bestemte linjer.
Dagens Ord
Andre Ser