United States or British Indian Ocean Territory ? Vote for the TOP Country of the Week !
SIGURD. Billige kår tykkes mig at være, hvad du der byder; de tre hundrede skal jeg udrede og lægger til en bræmmet silkekåbe; det er en kongegave fra Ædhelstan i England og så god, som nogen mand har båret den på Island. DAGNY. Ret så min bolde husbond; og tak, du, min fader; nu først er jeg frejdig tilsinds!
„Her er det svage Punkt!“ sagde Zina og pegede hen imod en tarvelig Vinknejpe i omtrent tre Hundrede Alens Afstand. „Hele Nabolaget her er som en uddøet Ørk ved Midnat; men i den fordømte Kælder derhenne drikker de lige til Klokken to. Man kan risikere, at en Opvarter eller en Gæst kommer ud for at se efter, naar der høres Larm paa Gaden, og en saadan Tilfældighed kan blive skæbnesvanger for os.“
HJALMAR. hundrede kroner, så længe han har det nødig, det vil naturligvis sige, så længe til han har lukket sine øjne. GINA. Nå, så er da han forsørget, stakkers. HJALMAR. Men så kommer det. Det læste du nok ikke, Hedvig. Bagefter skal denne gave gå over på dig. HEDVIG. På mig! Alt sammen? HJALMAR. Du er sikkret det samme beløb for hele dit liv, skriver han. Hører du det, Gina?
Tro mig, inden I når grænsen, har mange hundrede stillet sig under mit og eders mærke. Og rejs så med Gud! NILS STENSSØN. Tak, Inger Gyldenløve! Tak, og vær sikker på, I skal aldrig komme til at skamme eder over over grev Sture! Hvis I ser mig igen, da har jeg vundet land og rige! OLAF SKAKTAVL. Hestene venter, I gode bønder! Er I så rede ? BØNDERNE. Ja, ja, ja!
Jeg er forresten ikke helt fornøiet med det nu . Jeg har været i Paris to maaneder isommer, og jeg synes, jeg har lært noksaa meget paa den tiden. Men jeg fik solgt det for tre hundrede kroner; det var det, jeg hadde ført det op med. Ja, der var nu forresten noget i det, som var godt.» «De maler saan moderne ja det gjør dere vel alle?» Jenny svarte ikke, men smilte litt.
Hundrede kroner. Jeg sa, han skulde faa dem av mig. Ante ikke, hvor jeg skulde ta dem fra. Papa turde jeg ikke be om en øre jeg hadde brukt altfor meget allerede. Saa gik jeg og stampet uret mit og et guldlænkearmbaand og saa den diamantringen saan en gammel en du vet med en masse smaa diamanter paa en stor plate.
Hist, mod syd, ligger Danmark. ELINE. Og er det langt herfra? Mere end hundrede mile? NILS LYKKE. Meget mere. Havet ligger mellem Danmark og eder. Tanken har mågevinger. Havet stanser den ikke. Der er ellers et sjeldent stof i denne unge kvinde. Hun er stolt. Skulde jeg virkelig beslutte mig til ? Nej; heller ydmyge hende. Hvem skulde tænkt sligt muligt herefterdags? Væk med dette!
Tænke sig to hundrede dollars for femti square fot. „Nei! ikke femti square fot; men femti fot square,“ forklarte W. U. Nelson. Ja hun forstod ikke hvor forskjellen var. Det blev nu ogsaa det samme. W. U. hadde ordnet det saa det var alt avgjort.
Gunnar skaffet mig solgt det stillebenet, som jeg hadde paa utstillingen for tre aar siden, jeg fik tre hundrede kroner. Vi levet av de pengene i mange maaneder, men Lennart likte ikke, vi maatte bruke de pengene, som jeg hadde tjent. Jeg skjønner jo ikke, hvad det skulde gjøre, naar vi er glad i hinanden . Men han gik og snakket om, at han hadde dradd mig ned i elendigheten.
Der var Grund til at antage, at Forhøret vilde finde Sted i den kommende Uge, enten Mandag eller Onsdag. Mandagen forløb rolig, Tirsdag holdtes der ingen Retsmøder, og man var nu vis paa, at Onsdag vilde blive Dagen. Vasily var oppe før Klokken seks; for hundrede Gang undersøgte han hver Skrue i Vognen, hvert Søm i Hestens Sko og hvert Spænde i Seletøjet, alt var pudset og blankt som til Parade.