United States or Poland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvis mit rygte, hvad jeg desværre har årsag til at formode, er nået til eder, forinden jeg selv fremstillede mig på Østråt, så må I også kende mit liv tilstrækkeligt til ikke at forundre eder over, at jeg i deslige sager går noget dristigt tilværks. Jeg har truffet mange kvinder, Eline Gyldenløve! Ubøjelige har jeg aldrig fundet dem. Under slige omstændigheder, ser I, blir man noget magelig.
Kanhænde den tid endnu kan komme, da I vil mindes den fremmede ridder uden had og uden harme i sjælen. Nå, nå, misforstå mig ikke! Jeg mener ikke nu straks , men engang , senere hen i tiden. Og for at gøre eder dette mindre svært, og da jeg nu engang er begyndt at tale åbenhjertigt og ligefrem med eder, så lad mig sige jer ELINE. Herr ridder ! Men vær I fuldkommen rolig.
Usømmelige og krænkende var de ord, hvormed jeg tydede på eder i min skrivelse til fru Inger. ELINE. Nok muligt, jeg har ikke læst dem. NILS LYKKE. Men indholdet er eder i det mindste ikke ubekendt; jeg véd, eders moder har ikke ladet eder i uvidenhed derom; hun har ialfald sagt eder, at jeg priste den mand heldig, som ; ja, I véd, hvad håb jeg nærede
Du sang viser for os, og du fortalte BJØRN. Ja, dengang var I fro og glad. ELINE. Ja, dengang, du! Da leved jeg vel et dejligt liv i eventyr og i mine egne tanker! Kan det være troligt, at stranden dengang var så nøgen som nu? Var den det, så mærked jeg det ikke.
Alt dette har jeg fuldelig betænkt; men det har ingen nød. Hans ærende her i landet er en hemmelighed; derfor er han kommen som fremmed til Trondhjem; og som fremmed og ukendt vil han også gæste Østråt. ELINE. Og denne danske herres navn ? FRU INGER. Det klinger godt, Eline! Danmarks adel har knapt noget bedre at nævne. ELINE. Men hvad har I så i sinde? Endnu har jeg ikke fattet eders mening.
BJØRN. Hvorfor ikke? FINN. Selv har du sagt det: vor sidste riddersmand er død og borte. BJØRN. Den forbandede skelm, han har øjnene med sig overalt. Så lidt har det da bådet, alt det jeg søgte at dølge og dække. Hun er i folkemunde; det vil ikke vare længe, før hver mand råber, at BJØRN. Er det jer, jomfru Eline? ELINE. Hør fortæl mig et af dine eventyr; jeg véd, du kan flere end dem, som
Nej, tvertimod, jeg ærer eder derfor, således, som jeg endnu aldrig har æret nogen kvinde. Men hvad jeg klager over, og hvad der nager mig som en stor sjælevé, det er, at skæbnen ikke tidligere har ført mig eder imøde. Eline Gyldenløve! Eders moder har fortalt mig om eder. Medens livet gik sin urolige gang fjernt herfra, da vandred I på det ensomme Østråt, stille, med eders digten og eders drømme.
For nylig fik jeg det budskab, at han vil gæste mig. Inden en time kan han ventes. ELINE. Og I betænker ikke, min moder, hvad I udsætter eders rygte for, ved at tilstede den danske udsending et sligt møde? Er ikke almuen heromkring allerede mistroisk nok imod eder? Hvor kan I håbe, at den engang vil lade sig lede og råde af eder, når det spørges, at FRU INGER. Vær ubekymret.
Se, derfor vil I forstå, hvad jeg har at sige eder. Vid da, at også jeg engang har levet et liv, som I her. Jeg tænkte mig, at når jeg trådte ud i den store vide verden, da vilde der komme mig imøde en ædel og herlig kvinde, som skulde vinke ad mig og vise mig vejen til et berømmeligt mål. Jeg bedrog mig, Eline Gyldenløve! Kvinder kom mig imøde; men hun var ikke iblandt dem.
ELINE. Herr ridder, hvis det er derom I agter at tale, så NILS LYKKE. Jeg agter at tale derom, alene for at undskylde min færd. Ikke af andre grunde; det sværger jeg eder.