Derfor må han være fremmed og ukendt, han, denne gæst, om hvem ingen bør vide, hvorfra han kommer eller hvor han går hen! I trodser det strenge herrebud, som nægter jer at huse den forfulgte, og at stå ham bi med ly og pleje FRU INGER. Det er nok, siger jeg! FRU INGER. Hør mig, mit barn! Men hør mig med overlæg; hvis du ellers mægter at tæmme dit vilde sind.
Dog, lige meget; det matte måneskin sig passer godt til dette dunkle halvlys, der omhyller, der stedse har omhyllet mine veje. Hm, Catilina, så er denne dag din sidste; alt imorgen er du ej hin Catilina mer, du før har været. Fjernt i det øde Gallien skal mit liv henrinde ukendt som en flod i skoven.
Zina svarede ved at forelæse dem et Brev fra Dubravnik, der indeholdt haarrejsende Beskrivelser af den Maade, hvorpaa de politiske Fanger behandledes. Den kulminerede i en hidtil ukendt Skændselsdaad.
FRU INGER. Det står til dig selv, om det herefterdags skal vorde anderledes. ELINE. Hvordan? FRU INGER. Hør mig. I denne nat venter jeg en gæst til gården. FRU INGER. En gæst, som må være fremmed og ukendt. Ingen tør vide, hvorfra han kommer eller hvor han går hen. Min moder! Forlad mig al min uret imod jer, hvis I kan det! FRU INGER. Hvad mener du? Eline, jeg forstår dig ikke.