United States or Liberia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nu bæres det mig for, jeg er rig nok med mig selv, med sommer og sol og den susende elv, med dig og de fugle på kviste. Kære søster min, her vil jeg bygge og bo; og at skænke nogen bejler min hånd og min tro, dertil har jeg ikke tid; dertil er jeg for fro! Hid til Solhaug? Nej, nej, det kan ikke være. Signe havde hørt ham synge, sagde hun.
For mig er livet en nat så sort; der er ikke sol eller stjerne. Og intet mægter min kvide at fjerne; thi, ak, jeg har byttet min ungdom bort. Mit frejdige sind jeg solgte for guld; jeg hilded mig selv i brogede lænker. Tro mig, så klageligt vederlag skænker rigdom, når barmen er sorrigfuld. Dengang vi var børn, hvor var jeg da fro!
Meld heller om de år, I var borte; den tid er vel ej på bedrift så arm; meget må I kunne mig berette; derude er jo verden både vid og varm, der er sindet og tankerne lette. GUDMUND. I kongens hal var jeg aldrig så fro, som dengang jeg var smådreng i det fattige bo. GUDMUND. Vel eder, dersom I kan takke fordi Kan jeg ikke byde, som det huger mig bedst? Kan jeg ikke, alt som det lyster mig, råde?
Tro mig, mit ord skal du sande. Jeg véd ikke selv, men jeg er så glad ! Der falder mig ind . Margit, véd du hvad? Hans harpe har hængt så længe på væggen derinde. Jeg vil tage den ned; jeg vil pudse den blank og stille den bered og stemme dens gyldne strenge. SIGNE. Margit, du skal være fro og glad! Har du ikke terner og svende? I dit kammer hænger kostelige klæder på rad.
Her er jeg den første; ingen sidder mig næst; Og det, véd I, var mig altid til måde. I tænkte nok at finde mig kummerlig og træt; men I ser, jeg er fro, mit sind er let. Se, derfor kunde I sparet jert komme til Solhaug; det vil jer kun lidet fromme. GUDMUND. Hvad mener I, fru Margit? GUDMUND. I véd, hvi jeg kommer? Og det er jer ikke med?
MARGIT. Vel sandt, det kan tydes på mange sæt; men jeg tror nu den retteste mening er: kirken kan ej skille to, som har hinanden kær. GUDMUND. Ja, jeg mener MARGIT. Sig frem! GUDMUND. Nu vel. Du kunde gøre mig så rig og så fro GUDMUND. Hør mig; jeg vil dig fortro Vent; jeg må tale et ord med dig. Både Signe og jeg må fra Solhaug. Knut Gæsling har jo vist sig som min ven; han hjælper mig nok.
Du sang viser for os, og du fortalte BJØRN. Ja, dengang var I fro og glad. ELINE. Ja, dengang, du! Da leved jeg vel et dejligt liv i eventyr og i mine egne tanker! Kan det være troligt, at stranden dengang var så nøgen som nu? Var den det, så mærked jeg det ikke.
Så lønligt flygted jeg med mine svende; jeg vidste jo nok, i kongens hal vilde Audun listelig volde mit fald, vilde forklage mig MARGIT. Nu er forbi din værste nød; snart er alt ved det gamle. GUDMUND. Alt? Nej, Margit, dengang var du fri. MARGIT. Du mener ? GUDMUND. Jeg? Intet. Å, lad mig samle mine tanker; jeg er så frejdig og fro fordi jeg, som fordum, er hos eder to. Men, sig mig, Signe ?
Dagens Ord
Andre Ser