United States or France ? Vote for the TOP Country of the Week !
Krist hjælpe den ungmø, I lokker med guld, med gods eller grønne skove; snart vil I se hende sorrigfuld at længes, under muldet at sove. ERIK. Nu ja sandt nok Knut Gæsling lever noget vildt og ustyrligt. Men sligt ændrer sig let, når han får sig en hustru i gården. KNUT. Og vel skal I mærke jer dette, fru Margit.
MARGIT. Og du tænker, han vil ? BENGT. Tage hende? Å ja, siden han ikke kan få dig. Men havde du været fri, så . Ha-ha-ha, Gudmund er ligesom de andre; han misunder mig, at jeg er din husbond. Det er derfor, jeg kan så godt lide dig, Margit. Hid med bægeret! Fuldt til randen! BENGT. Knut Gæsling bejlede jo også efter Signe; men ham vil jeg slå ihjel. Gudmund er en hæderlig karl; han skal få hende.
Har også han drukket ? HUSKARLEN. Knut Gæsling har fældet ham! SIGNE. Fældet! MARGIT. Da priset være gud, som frelste os alle! Herr Bengt er død. GUDMUND. Altså dog fældet. HUSKARLEN. Gæsterne og eders folk har fat bugt med voldsmændene. Knut Gæsling og hans mænd er bundne. Der kommer de. Hvad siger du til det? GUDMUND. Knut, Knut, hvad har du gjort?
MARGIT. Det er ret nok; men kongens bryllup holdes i disse dage med stor pragt i Bergen, og der er Gudmund Alfsøn med. BENGT. Ja, og der kunde vi også have været med, såfremt min hustru havde villet. MARGIT. Og da får I vise, om I mægter at styre jert vilde sind. BENGT. Ja, mærk jer det. MARGIT. I rører ikke eders økse; hører I, Knut Gæsling!
Ha, ha, bild jer aldrig ind, at I kan drive gæk med Knut Gæsling! Signe er bleven mig kær. Endnu før middag var det bare mit ubesindige løfte, som drev mig til at bejle efter hende; men nu Det var bejleren, du tænkte på? MARGIT. Stille, stille! KNUT. Det er godt; så har jeg ikke mere at gøre på Solhaug.
MARGIT. Vel sandt, det kan tydes på mange sæt; men jeg tror nu den retteste mening er: kirken kan ej skille to, som har hinanden kær. GUDMUND. Ja, jeg mener MARGIT. Sig frem! GUDMUND. Nu vel. Du kunde gøre mig så rig og så fro GUDMUND. Hør mig; jeg vil dig fortro Vent; jeg må tale et ord med dig. Både Signe og jeg må fra Solhaug. Knut Gæsling har jo vist sig som min ven; han hjælper mig nok.
Og arter I jer sådan til året går ud, så kunde I nok vinde jer min søster til brud. Forsandt I burde være prest og ikke eders husbonds frue. BENGT. Å, for den sags skyld, så kunde nok jeg også BENGT. Nej men hør nu, Knut Gæsling, I må forstå os! Margit, Margit, dette her går aldrig godt. KNUT. Vel, vel; jeg vil heller ikke regne det så nøje med jer, fru Margit.
MARGIT. Ja, ja, du fatter det ikke; lige godt GUDMUND. Nu, hvis det er sådan fat, dersom dette vilde liv ikke huger dig længer, så vil jeg skænke dig det bedste råd, som nogen ven har i eje; fæst dig en ærbar ungmø til hustru. KNUT. Se, se. Og hvis jeg nu sagde dig, at det er lige det samme, jeg har tænkt på? GUDMUND. Held og lykke da, Knut Gæsling! Og nu må du vide, at også jeg KNUT. Du?
Det kan være en uge siden, at jeg var til drikkegilde på Hægge hos Erik, som her står. Øllet var stærkt; og da det led ud på kvelden gjorde jeg det løfte, at Signe, eders fagre søster, skulde vorde min viv, før året var omme. Aldrig skal det siges Knut Gæsling på, at han har brudt noget løfte. Derfor ser I selv, at I må kåre mig til eders søsters husbond, enten med det gode eller med det onde.
I har mere kløgt, end alle vi andre tilhobe. Der er min hånd; kan hænde der er skellig grund for alle de hvasse ord, I sagde mig. MARGIT. Det må jeg lide; nu er I jo alt på god vej til at bedre jer. Og hør så et ord til. Vi holder gilde her på Solhaug idag. KNUT. Gilde? BENGT. Ja, herr Gæsling. I skal vide, det er vor bryllupsdag; idag for tre år siden blev jeg fru Margits Mand.
Dagens Ord
Andre Ser