Jeg var i den gladeste Stemning og drev om den ganske Eftermiddag i de mest befærdede Gader og Mennesker. Endnu før Klokken blev syv om Aftenen, gjorde jeg mig en Tur op til St. Olafs Plads og kiged i Smug op til Vinduerne i Numer 2. Om en Time skulde jeg se hende! Jeg gik i en let, dejlig Angst hele Tiden. Hvad vilde der ske? Hvad skulde jeg finde at sige, når hun kom nedad Trappen?

Naar dette ernøkkelen“, saa maa der jo være nogen mening i den,“ svarte han bestemt. „Men om jeg har opfattet Deres gamle stamfar rigtig, saa tænker jeg ikke det skal bli saa let at utgrunde meningen med dennøkkelen“, selv om vi nu har ordene.“

Alligevel var det ikke saa meget hendes Ord, der saarede ham, som den absolutte Ro, hvormed hun udtalte dem ikke en Sky gik over hendes smukke, unge Ansigt. Saa let var det altsaa for hende at forlade deres fælles Arbejde her. „Længes du saa meget efter at komme til Moskva?“ spurgte han bedrøvet.

Disse to sidstnævntes afstamning fra de to sagakvinder, vil let falde i øjnene, når der først gøres opmærksom derpå. Slægtsligheden er umiskendelig.

Jeg er ræd, de gjør det ikke de har været saa gode venner altid. Da blir man ikke saa let forelsket, vel? I nogen, man kjender saa godt fra før. Og de er saa like igrunden. Men det er motsætningerne, som tiltrækker hinanden, sier de. Jeg synes det er dumt, det er saan men det er det vist. Men det var bedre, man forelsket sig i nogen, man var saan beslegtet med.

Jenny skjendte saa paa mig hun sa, det var min egen skyld, og det var det kanske ogsaa.» «Jeg synes, frøken Winge skjender noksaa meget paa Dem, jeg. Hun er en streng mama, later det til?» «Nei Jenny? Bare naar jeg behøver det. Gid nogen hadde gjort det før» hun sukket. «Men det har de altsaa ikke, desværreHelge Gram følte sig let og fri, som han gik der med hende.

Han hadde brukt disse paa sine reiser i fremmede verdensdele før, og ingen kunde vite om de ikke kunde faa bruk for dem nu ogsaa. Tiltrods for at alle gjorde vidundere av raskt arbeide, var der uundgaaelige forsinkelser. Provianten kom to timer senere end lovet; og saa var det at forsyne enhver ting paa bedste maate, et ingenlunde let arbeide, da pladsen var meget begrænset.

Nu ja, Ørnulf tog sig av din sag, og der er fred mellem os, men ikke vil jeg råde dig til at komme hjem med det første; den dræpte har mange hævnere, og let kunde det hænde sig at ja, nu har jeg varet dig for faren, bær hvad der følger . Kom, Gunnar, ruste os vi nu.

AURELIA. Kun en afmagts slør omkring mig faldt; men mit matte øje fulgte dig; jeg hørte alt, og min kærlighed en hustrus kraft mig atter gav; bryst ved bryst, min Catilina, går vi i vor grav! CATILINA. O, hvor gerne! Dog, forgæves er dit glade håb. Vi skilles. Jeg følge hævnens hule råb. Du kan haste let og frigjort frem til lys og fred; jeg over glemsels-floden, i mørket ned.

Krist hjælpe den ungmø, I lokker med guld, med gods eller grønne skove; snart vil I se hende sorrigfuld at længes, under muldet at sove. ERIK. Nu ja sandt nok Knut Gæsling lever noget vildt og ustyrligt. Men sligt ændrer sig let, når han får sig en hustru i gården. KNUT. Og vel skal I mærke jer dette, fru Margit.