United States or Angola ? Vote for the TOP Country of the Week !
Du kan ikke tænke dig noget saa skjønt som västkusten, der er saa rart og armt og veirbitt med de graa kullerne og det stormherjede krattet i kløfterne og kaprifolierankerne og de fattige smaa stuerne og havet og den vidunderlige himmelen.
En Uges Tid gik i Herlighed og Glæde. Jeg var over det værste også denne Gang, jeg havde Mad hver Dag, mit Mod steg, og jeg stak det ene Jærn efter det andet i Ilden. Jeg havde tre eller fire Afhandlinger under Arbejde, der plyndred min fattige Hjærne for hver Gnist, hver Tanke, som opstod i den, og jeg syntes, at det gik bedre end før.
„Har din Søn flere Penge tilbage?“ spurgte hun. „Ja, lille Mor, han har endnu to Rubler!“ svarede den gamle. I sin Egenskab af Revolutionens barmhjertige Søster havde Varia Bestyrelsen af Fængselsfondet under sig, og det var hendes Pligt at sørge for, at alle Fangerne, rige og fattige, fik hver sin Del af Penge, Bøger, Linned o.s.v.
BENGT. Gud og hvermand skulde tro, hun måtte være det; men selsomt nok GUDMUND. Hvad mener I? BENGT. Ja, enten I nu vil tro det eller ikke, så bæres det mig for, at Margit var lystigere tilsinde alt imens hun leved i fattige kår, end siden hun blev frue på Solhaug. BENGT. Hvad siger I, frænde? GUDMUND. Jeg siger, højligen undrer mig, hvad I fortæller om eders hustru.
Det er alle, som frygter retfærdigheten, jeg kalder det legitime proletariat det som skal bekjæmpes uten skaansel. Har det magt over de fattige og svake, skræmmer og tyranniserer det dem til proletarer. Er det selv fattig og svakt, kjæmper det ikke det tigger sig frem og slesker sig frem og overfalder bakfra, hvis det ser sit snit .
Hun kommer til at stænge solen ude fra hele mit liv. GREGERS. Hedvig! Er det Hedvig, du mener? Hvorledes skulde hun kunne stænge for dig? Så usigelig som jeg har elsket det barn. Så usigelig lykkelig, som jeg følte mig hver gang jeg kom hjem i min fattige stue og hun fløj mig imøde med sine søde, lidt mysende øjne. Å jeg troskyldige dåre!
Paa en af Stolene laa et pragtfuldt Broderi paa gul Silke, meget for elegant til at kunne være bestemt for Beboerne af dette fattige Værelse. Et Øjeblik efter traadte Masha ind; hun var den ældste af de to, men saa med sit livlige Ansigt, den lille Opstoppernæse og de klare, brune Øjne ubetinget yngre
Jeg beholdt naturligvis ikke Pengene, det kunde aldrig falde mig ind; jeg for min Part vilde ikke drage nogen Nytte af dem, det bød min bundærlige Natur imod . . . . »Hvor gjorde De af dem da?« Jeg gav dem bort til en gammel, fattig Kone, hver Øre, måtte han vide; den Slags Person var jeg, jeg glemte ikke de fattige så aldeles . . . .
GREGERS. Nej, det skal du nok få mig til at tro. HJALMAR. Nej, for jeg har ikke godt af det. Og her er ingen sumpluft, som du udtrykker dig. I den fattige fotografs hjem er taget lavt, det ved jeg nok, og mine kår er ringe. Men jeg er en opfinder, du, og jeg er familjeforsørger tillige. Det bærer mig oppe over de små vilkår. Ah, der kommer de med frokosten!
Der lagde sig en Rødme over hendes Pande, og en egen Følelse, der hverken var Had eller Hævn, fik hendes Hjerte til at bæve og hendes Øjne til at flamme. Her i dette fattige Værelse, i