United States or Cayman Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa vendte hun bladene i mappen med hans ungdomsdrømme, og det var saa usigelig sørgelig . Han hadde fortalt hende om dette verk, tegningerne til Landstads Folkeviser, saa ofte naar de var alene. Og hun hadde skjønt, det var for dette ene arbeides skyld, han trodde, han var født til kunstner.
Ak Jenny liden, hvor kunde jeg nogensinde glemme, at der laa et helt liv, et liv, næsten dobbelt saa langt som dit, og mere end den halve del henlevet i uafbrudt ydmygelse, nederlag og smerte mellem dig og mig. At du tænker paa mig uden vrede og bitterhed, er mere end jeg havde haabet og ventet. Den lykke, som aandet gjennem hver linje i dit brev, har gjort mig saa usigelig godt.
Om du og jeg hadde levet sammen vi kunde blit lykkelige eller ulykkelige; vi kunde gjort hinanden saa usigelig godt eller vondt . Nu faar jeg aldrig vite, hvordan vor kjærlighet hadde blit, om du var blit min . Det eneste jeg vet, det er, at slik som jeg drømte den den natten, jeg stod sammen med dig, og springvandene plasket i maaneskinnet slik hadde den ikke blit. Og det er bittert .
Jeg holdt så usigelig af hende; og så digted og drømte jeg mig ind i den indbildning, at hun holdt så usigelig af mig igen. GREGERS. Siger du, at det bare var en indbildning! HJALMAR. Hvor kan jeg vide det? Gina kan jeg jo ikke få presset noget ud af. Og hun mangler jo desuden så aldeles sans for den ideale side af forviklingerne. Men for dig føler jeg trang til at åbne mig, Gregers.
Gud velsigne og bevare barnet og dig; al lykke i verden ønsker jeg over dig og over det. Jeg holder saa usigelig meget af dig, du lille Jenny, som var min engang. Din hengivne Gert Gram. Men Jenny blev boende hos frau Schlessinger. Der var billig og hun visste ikke, hvor hun skulde gjøre av sig heller.
Her er ingen ting at betænke for en mand, som jeg. GREGERS. Jo, her er så usigelig meget at betænke. Sammen må I tre være, hvis du skal vinde frem til den store tilgivelsens offerstemning. HJALMAR. Did vil jeg ikke. Aldrig, aldrig! Min hat! Hvad er det du siger! GINA. Se så! HJALMAR. Kom ikke nær mig, Hedvig! Gå langt bort. Jeg taler ikke at se dig. Å, de øjnene ! Farvel. Nej da! Nej da!
GREGERS. Jeg skulde ha trådt op imod dig dengang, der blev stillet snarer for løjtnant Ekdal. Jeg skulde ha' advaret ham; for jeg aned nok, hvor det vilde bære hen. WERLE. Ja, da burde du sandelig ha' talt. GREGERS. Jeg voved mig ikke til det; så fejg og forskræmt var jeg. Jeg var så usigelig ræd for dig både dengang og længe bagefter. WERLE. Den rædsel er gåt over nu, lader det til.
Dersom de står og vinker efter hende med fulde hænder ? Å, jeg, som har elsket hende så usigelig! Jeg, som vilde sat min højeste lykke i at ta' hende varsomt ved hånden og lede hende, som man leder et mørkræd barn gennem et stort øde rum! Nu føler jeg det så nagende sikkert, den fattige fotograf oppe i loftslejligheden har aldrig været noget belt og fuldt for hende.
Hun kommer til at stænge solen ude fra hele mit liv. GREGERS. Hedvig! Er det Hedvig, du mener? Hvorledes skulde hun kunne stænge for dig? Så usigelig som jeg har elsket det barn. Så usigelig lykkelig, som jeg følte mig hver gang jeg kom hjem i min fattige stue og hun fløj mig imøde med sine søde, lidt mysende øjne. Å jeg troskyldige dåre!
Å barnet, barnet! På havsens bund . Jo, jo, hun må leve! Å, gud velsigne dig, Relling, bare et øjeblik, bare så længe til jeg kan få sagt hende, hvor usigelig jeg holdt af hende hele tiden! RELLING. Hjertet er truffet. Indre forblødning. Hun døde på stedet. HJALMAR. Og jeg, som jog hende fra mig som et dyr! Og så krøb hun forskræmt ind på loftet og døde i kærlighed for mig.
Dagens Ord
Andre Ser