United States or Christmas Island ? Vote for the TOP Country of the Week !


«Og saa vil du forære Dick og mig din part, fordi vi er saa snilde at lære dig af med din begjærligheds synd?» «Nei, saa skulde da f » Resten druknet i de salte vover. «Høflig, fremforalt høflig, naar du taler til en kaptein, din flerfoldige søndfjordstril, der du er. Vil du forære mig og Dick din part eller vil du ikke?» «Aa jo, træk mig op, saa skal du faa det

Klart er det ogsaa, at en duel i luften mellem vort aeroplan og et luftskib vilde være en meget lærerik oplevelse, endskjønt jeg for min part ikke har stor tvil om resultatet. Men det er høist tvilsomt om det i det hele tat vil lykkes os at komme over de kjeltringerne.“ „Det er saa,“ svarte Montgomery; „men om Dere kan avse nogen timer imorgen til at krydse efter dem, saa gjør det.

Ratje skulde passe sig selv, han som sopte ind femtentusen kroner bare paa Belleaffæren.» «Femten tusen?» «Ja netop. Du ved hun blev kjøbt for firehundretusen og solgt igjen for en million to hundrede tusen tre maaneder efter. Jonas var med der og femtentusen var hans part. Og du maa ikke tro det er hans eneste job.

Ikke jeg for min part,“ svarte Longley, og da Kerr nikket samtykkende, tilføiet Longley: „Hvad jeg hadde lyst til, Dale, var at gaa indom fabrikken paa hjemveien og faa de utkastene i pulten din. Jeg tror det vilde være fornuftig at se dem igjennem litt nu mens vi har alt dette i hodet endnu. Jeg kunde ta papirerne med mig hjem og gaa igjennem dem imorgen tidlig før jeg kommer paa fabrikken.“

Jeg beholdt naturligvis ikke Pengene, det kunde aldrig falde mig ind; jeg for min Part vilde ikke drage nogen Nytte af dem, det bød min bundærlige Natur imod . . . . »Hvor gjorde De af dem daJeg gav dem bort til en gammel, fattig Kone, hver Øre, måtte han vide; den Slags Person var jeg, jeg glemte ikke de fattige aldeles . . . .

Kan de finde hænder, som vil løfte dem op, tar de mot og traakker i de samme hænder efterpaa. Har de tæften av, at en trop marsjerer fremover, slutter de sig til den for at faa part i byttet men loyaliteten, kameratskapsfølelsen, de eier den ikke. Maalet de ler av det i al hemlighet. Retfærdigheten igrunden hader de den de vet, seirer den, gaar det dem ilde.

Jeg for min part er i det fuldstændigste vildrede med hele stasen,“ sa Dale. „Jeg og!“ sa Sir Ralph. „Jeg vet bare at dette med skatten er ingen myte. Og der kan ikke ha været nogen her paa øen før og fundet den. Det er jeg viss paa.“ Longley var enig i det, men var ogsaa fuldstændig i vildrede paa grund av den tomme hule. Imidlertid hadde Dale gaat utaalmodig op og ned.

Og som de stod der, forsvandt litt efter litt de forventningsfulde uttryk og gav plads for dyp skuffelse. Det var Dale som først brøt stilheten: „Jeg har formodentlig ikke været opmerksom nok.“ „Nei, det har vist ikke jeg heller,“ sa Longley. „Og jeg for min part har heller ikke set andet end solen og fjeldet, ikke noget som kunde være nogenslags ledetraad,“ tilføiet Kerr og saa litt forlegen

Dick, som for en gangs skyld merket at han havde overtaget, kunde ikke dy sig. Idet han dukket ned maskinleideren smald det: «Du burde huske paa, at der er flere end dig, som har part i «Styggen II», og denne hersens kassen vor skulde helst være en forretning.

Ved at kaste Øjnene mine Sko, var det som jeg havde truffet en god Bekendt eller fået en løsreven Part af mig selv tilbage; en Genkendelsesfølelse sittrer gennem mine Sandser, Tårerne kommer mig i Øjnene, og jeg fornemmer mine Sko som en sagte susende Tone imod mig. Svaghed! sagde jeg hårdt til mig selv, og jeg knytted Hænderne og sagde Svaghed.