United States or Romania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg vilde også takke hende skriftlig for de Par Dage, jeg havde benyttet Værelset over Tiden. Visheden om, at jeg nu var reddet for længere Tid, trængte så stærkt ind på mig, at jeg endog loved min Værtinde fem Kroner, når jeg kom indom en af Dagene; jeg vilde vise hende til Overmål, hvad det var for en honnet Person, hun havde havt under Tag. Sedlen lagde jeg efter mig på Bordet.
Politiets Nøgler var ikke her, de var i Detektivafdelingen. Hvad skulde jeg da gøre.? Hja, jeg fik gå til et Hotel og lægge mig. Men jeg kunde virkelig ikke gå til et Hotel og lægge mig; jeg havde ingen Penge. Jeg havde været ude . . . . på en Kafé . . . . han forstod jo nok . . . . Vi stod der en liden Stund på Rådstuens Trappe. Han overvejed og betænkte sig og anskued min Person.
Jenny blev blodrød igjen: «Tror du da, jeg hadde igaar » Gert tidde stille. Litt efter sa han træt: «Jeg forstaar dig jo allikevel ikke, saa.» Og der skjøt pludselig op i hende en lyst til at gjøre ham ondt: «Paa sæt og vis kan man jo nok si, der er en anden eller tredje person » Han saa op, spørgende. Saa grep han pludselig efter hende: «Jenny herre Jesus hvad mener du »
Ja,« svarer jeg, »det ser ud til at vi skal få Vinter nu. Det ser ud til det.« Og lidt efter lægger jeg til: »Å, ja, det er ikke fortidligt.« Jeg hørte mig selv tale, men opfatted hvert Ord, jeg sagde, som om de kom fra en anden Person; jeg talte ganske ubevidst, ufrivilligt, uden at føle det selv. »Ja, synes De egentlig det?« siger Betjenten.
STRÅMAND. Og om de sparer mig, så véd jeg visst en person, som ikke slipper mig så let; han nytter overtaget, han, kopisten, og det er Deres skyld, og det er slet, De rørte op i gamle sværmerier, og De kan bande på, han ikke tier med dem, ifald jeg mukker blot et ord mod kravet, som de skråler på i kor. Regeringsfolket har en svare magt i pressen nuomstunder, er mig sagt.
At vort nasjonale symbol blir et rosemalt grautfat med nogen utskaarne kruseduller som skal bety en klodset efterligning av den tarveligste av alle europæiske stilarter rokokoen . Ja for det er slik vi er nasjonale heroppe, ser du. Du vet da, det gildeste, som kan sies om noen hertillands kunstner eller skikkelig person han brøt!
Det er mig overmåde kært, at jeg tør gøre regning på din tilslutning i denne sag. Nu skønner jeg, hvad det er, du vil brage mig til. WERLE. Bruge dig til? Hvad er dog det for et udtryk! GREGERS. Å, lad os ikke være kræsne i valg af ord; ikke på to mands hånd i al fald. Derfor var det altså, at jeg, død og plage, måtte indfinde mig i byen i egen person.
Jeg beholdt naturligvis ikke Pengene, det kunde aldrig falde mig ind; jeg for min Part vilde ikke drage nogen Nytte af dem, det bød min bundærlige Natur imod . . . . »Hvor gjorde De af dem da?« Jeg gav dem bort til en gammel, fattig Kone, hver Øre, måtte han vide; den Slags Person var jeg, jeg glemte ikke de fattige så aldeles . . . .
Efter Dommerens Ordre var en ung Pige hvis Navn nævntes fuldt ud i Brevet bleven klædt nøgen af i Gendarmernes og Fangevogterens Nærværelse, under Foregivende af, at Fængselsreglementet forlangte, at man førend Indespærringen skulde have en nøjagtig Beskrivelse af Fangens Person.
Hun gjorde sig ingen Anstrængelse for at finde Manden; hun så virkelig ud til at kende den Person, jeg spurgte efter, når hun bare vilde tænke sig om, den lade Skabning. Jeg blev vred, vendte hende Ryggen og løb nedad Trapperne igen. »Han var ikke der!« råbte jeg til Kusken. »Var han ikke der?« »Nej. Kør til Tomtegaden Numer 11.«
Dagens Ord
Andre Ser