United States or Micronesia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Man havde overdraget Zina at ordne denne Sag, og da begge Søstrenes Helbred var stærkt nedbrudt, gjaldt det saa hurtigt som muligt at finde gode Kautionister. Repin maatte tage én af Søstrene paa sin Kappe; men han maatte ogsaa sørge for at skaffe en Kautionist til den anden.

Men om jeg nu hadde naadd det ytterste, mine evner kunde række om jeg visste, der jeg laa og skulde , at mit liv og mit arbeide vilde leve efter mig en god stund, naar jeg var borte men jeg var alene, der var ikke et levende menneske, som stod mig inderlig nær . Tror du ikke, jeg vilde sørge og angre da ogHeggen sat litt. «Ja.

Der er mere end tid nok til at slaa ud nogen skrøner, som nok vil blive troet. Men jobben?» «Skal vi snakkes om senere. Midlertid faar De holde Dem klar, sørge for at proviantere for en fire fem dage og fremforalt ikke lade nogen vide, hvor De skal hen.» «Nei, det er vel vanskelig nok det, naar jeg ikke ved det selv engang. Bliver det langt slæb?» «Nei slet ikke slæb.

Mit arbeide er ikke nogen ordentlig job, som f. eks. at fylde bensinbeholderne,“ sa Sir Ralph, „men det er at sørge for alle de tusen smaa filleting som ingen husker før i sidste øieblik.“

Aflægge kan jeg denne byrdefulde forstillelse, det skin af frejdighed, som findes mindst af alt i dette hjerte. Hun er min gode ånd. Hun vilde sørge, ifald hun min tvil. Jeg den skjule. Dog, denne tause stund jeg vier ind til en betragtning af mit spildte liv. Ah, lampen der forstyrrer mine tanker; mørkt her være, mørkt, som i min sjæl! For lyst, for lyst endnu!

HEDVIG. Sang de kammerherrerne, far? Eller læste de noget op? HJALMAR. Nej, de bare vrøvled. vilde de ha' mig til at deklamere for sig; men det fik de mig ikke til. EKDAL. Fik de dig ikke til det, du? GINA. Det kunde du da gerne ha' gjort. EKDAL. Nej, nej; Hjalmar er ikke lige til, han. HJALMAR. Jeg ved ikke, hvorfor jeg just skal sørge for underholdningen, når jeg er ude engang iblandt.

Moren og søskende fik de ikke vite, hun hadde gjort det selv, saa vilde deres sorg om et aar bare være mild melankoli, naar de tænkte paa hende. Cesca og Gunnar vilde kanske sørge mest, for de vilde kanske forstaa, hun hadde været ulykkelig men hun stod jo bare i utkanten av deres liv. Den som holdt mest av hende, vilde vel sørge mest men ham hadde hun jo ingenting at gi til.

Eller en dygtig mand vil ha familie, fordi han synes, han kan greie at sørge for mere end sig selv vil ha nogen til at fortsætte sit arbeide » «Jamen Gunnar kvinden har jo da naturlig andre opgaver » «Aa tøv, det er sletikke det.

Han var kommen sent hjem Aftenen før, træt og medtaget af det utaknemrrtelige Arbejde, som det var at sørge for at forhindre et eller andet taabeligt Udbrud fra de alt for varmblodiges Side, et Arbejde, som han ikke udelukkende kunde lægge paa sine Kammeraters Skuldre.

Han kjender Spanieren paa Hjelmfjederen, og trækker gysende Vaabenkappen, som Denne af Medlidenhed har bredt over ham, over Hovedet. Stjernerne blikkede roligen ned, somom Intet var passeret, og Frøerne sang i Kanalen, der sneg sig langsomt hen gjennem Sletten. Kun Storkene syntes at sørge; thi de stode sammenflokkede ved Bredden med Hovederne under Vingerne. Ogsaa deres Reder vare Brændte.