United States or Qatar ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men gaa her og bilde sig ind, at hun av bare skjære kjødets opsætsighet skulde kunne dumpe i armene paa en hvilkensomhelst mandsperson, som var forhaanden i et kritisk øieblik tøv, jenta mi.

Dette tøv som i begyndelsen med Gunnar at hun var ræd for hver ny mand, hun traf, hun skulde forelske sig i ham eller han i hende; hun var næsten like ræd for det, saa uvant var hun med at nogen forelsket sig i hende det forvirret hende. Man maatte da kunne være venner ellers skulde verden bli rigtig nydelig og forvirret. Gunnar og hun var jo venner trygt og solid.

Ja vi har jo endel fælles interesser. Og naar man gaar slik og ingen har at snakke med ellers .» «Jamen De maa vænne Dem til at snakke italiensk. De har jo lært det. Vil De gaa en tur med mig saa snakker vi bare italiensk hele tiden. Jeg skal være maestra for Dem. Frygtelig streng!» «Tusen tak. Men De vilde vist ikke finde mig morsom, frøken Jahrmann andet en ufrivillig.» «Tøv. Neimen vet De.

Da måtte jeg være grøn! stille nu! Ikke noget Tøv! Leve Kongen og Fædrelandet! . . . . Hun stritted besynderlig stærkt imod, altfor stærkt til bare at stritte imod af Undselighed. Jeg kom som af Vanvare til at støde Lyset overende, det slukned, hun gjorde fortvivlet Modstand, udstødte endog et lidet Klynk. »Nej, ikke det, ikke det! Hvis De vil skal De heller kysse mig Brystet.

«Det er netop det » hun famlet efter ordene. «Det var det, jeg beundret hos ham. At han hadde kjæmpet sig op nedenfra. Til det, han nu er. Saan en kamp maa gjøre brutal, synes jeg. Ja, synes ikke De, det undskylder en hel del næsten alt?» «Tøv, Cescasa Heggen pludselig. «Hans Hermann blev opdaget, da han var tretten aar, og er blit hjulpet helt siden

Eller en dygtig mand vil ha familie, fordi han synes, han kan greie at sørge for mere end sig selv vil ha nogen til at fortsætte sit arbeide » «Jamen Gunnar kvinden har jo da naturlig andre opgaver » «Aa tøv, det er sletikke det.

Bo sammen etsteds oppe i fjeldene isommer. Det der med giftermaalet kunde de jo ordnet her i byen siden eller hjemme til høsten. Naturligvis giftet de sig paa almindelig vis, siden de holdt av hinanden . Naar hun tænkte paa at skulle reise hjem, var det liksom hun var ræd for at vaagne av en drøm . Men det var jo tøv. De var saa uendelig glad i hinanden.