United States or Åland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg går og ser på hende og blir mer og mer modig, hun opmuntrer mig, trækker mig til sig ved hvert Ord. Jeg glemmer for et Øjeblik min Armod, min Ringhed, hele min jammerlige Tilværelse, jeg føler Blodet jage mig varmt gennem Kroppen, som i gamle Dage, før jeg faldt sammen, og jeg beslutted at føle mig frem med et lidet Kneb.
Denne løftede Økse, der vender Eggen mod mig, farer mig som et koldt Hug gennem Nerverne, jeg blir stum af Rædsel foran denne væbnede Mand og trækker mig uvilkårlig tilbage. Jeg siger intet, glider blot mer og mer bort fra ham; forat redde Skinnet, farer jeg mig med Hånden over Panden, som om jeg har glemt et eller andet, og lusker bort.
Og øjeblikkelig genvinder hun Fatningen, ser frækt på mig, rigtig overlegent ser hun på mig, og trækker sig så tilbage med en bebrejdende Bemærkning til sin Søn. Hun taler højt, så jeg kan høre det, og siger til ham: »Fy, du måtte skamme dig for at lade Folk se, hvor slem du er!«
„En tredje Klasse Poltava!“ raabte jeg med høj, fast Stemme og begyndte at knappe min Vest op foroven og famlede ind paa Brystet. „Skynd Dem! Folk venter!“ brølede Billettøren. „Straks!“ svarer jeg roligt og trækker endelig mit Kors frem fra Brystet stirrer paa det og slaar i Bestyrtelse begge Hænder sammen over Hovedet. „Brødre!
„Og saa var det fremdriften,“ sa Sir Ralph. „Det er et vidunder hvordan dere faar gjort alt dette indlysende for mig, som er fuldstændig lægmand paa dette omraade.“ „Godt,“ sa Dale, „nu er vi kommet til selve motorerne; de er Kerrs specialitet, saa nu trækker jeg mig tilbake.“ Sir Ralph lo og vendte sig til Kerr: „Kom an, og belær mig De ogsaa.“
SIGURD. Nej, Dagny, vil du vel mod os begge, så nævn aldrig Hjørdis, når vi sidder hjemme på Island! Ubilligt er dit had til hende. Sigurd, Sigurd, det ligner dig lidet! Se så, nu er haugen istand. Haugen? Er den nå ja SIGURD. Tal nu, til ham, Dagny! Fader, det er koldt herude; det trækker op til uvejr inat. ØRNULF. Hm; bryd dig ikke om det; haugen er bygget tæt og godt; de ligger lunt derinde.
Jeg tæller igen mine Penge: en halv Pennekniv, et Nøgleknippe; men ikke en Øre. Pludselig griber jeg ned i min Lomme og trækker atter Papirerne op. Det var en mekanisk Akt, en ubevidst Nervetrækning.
Hendes Ansigt skifter Farve, har snart det ene, snart det andet Udtryk, og hun ånder ganske hørligt; selv Knapperne i hendes Kjole synes at stirre på mig som en Række forfærdede Øjne. »Bryd dig ikke om ham,« siger hendes Ledsagerske og trækker hende i Armen; »han er jo fuld; kan du ikke se, at Manden er fuld!«
GREGERS. Nu svarer jeg ikke på mere. WERLE. Farvel da, Gregers. GREGERS. Farvel. Nu gik han jo? GREGERS. Ja. RELLING. Den frokosten, den gik da i vasken. GREGERS. Tag på dig, Hjalmar; du må gå en lang tur med mig. HJALMAR. Ja gerne det. Hvad var det, din far vilde? Var det noget om mig? GREGERS. Kom bare. Vi må snakke lidt sammen. Jeg går ind og trækker frakken på.
Dagens Ord
Andre Ser