United States or Serbia ? Vote for the TOP Country of the Week !
De er så tidt udesvævendes om aftningerne; og så kommer de svært sent hjem om naetterne, og da er de ikke altid så GREGERS. Sligt vaenner en sig snart til. Jeg håber, det skal gå med mig som med vildanden GINA. Hm, jeg synes nok De skulde sove på det først alligevel. GREGERS. De vil nok svært nødig ha' mig ind i huset, fru Ekdal. GINA. Nej kors; hvor kan De da tro det?
Tanken på den havde alligevel ulmet ubevidst i mit Indre, jeg havde båret på den, uden at vide af det selv. Ja, Kors, »Nonnen« var nok sejlet. Han kunde ikke sige mig, hvor den var sejlet hen? Manden tænker sig om, står på det lange Ben og holder det korte ivejret; det korte dingler lidt. »Nej,« siger han. »Ved De, hvad den lå her og lasted?« »Nej,« svarer jeg.
ELINE. Nu ja, lige godt; bliv kun ved! BJØRN. Og så begav det sig engang BJØRN. Hvad nu? Hvad går der af jer? BJØRN. Hvilket? ELINE. Det er der! Ja, ved Kristi kors, det er der! Hvor? ELINE. Hys; stå stille! Rør dig ikke; lad dig ikke se! Vent; der kommer månen frem . Kan du skimte den sorte skikkelse ? BJØRN. Ved alle hellige ! ELINE. Ser du, der vender hun Knut Alfsøns billede indad mod væggen.
Hvilende i en stor bronsekiste med æreslegionens kors og republikkens stor-armés medalje paa brystet blev Buffalo Bills lik ført gjennem Denvers gater, eskortert av tropper; 70 cowboys, allesammen gamle venner av den avdøde, marsjerte efter kisten. To av dem førte mellem sig hans hvite hingst med den gamle speiders pistoler hængende fra sadelhornet.
Den søndag aften sat pastor Reierson oppe til langt paa nat og vugget det yngste barn, som var sykt. Mrs. Reiersons helbred var mindre god og lægen hadde sagt, at hun maatte hvile saa meget som mulig. Og mens presten vugget nynnet han paa sangen „For Guds folk er hvilen tilbake.“ Ved røde kors møtet den næste søndag eftermiddag var der mange folk.
Først sang hun Bjerregaards vakre sang, „Sønner av Norge“, og siden Brorsons, „Den store, hvite flok“, og tilsidst sang presten og fruen tilsammen „The Star Spangled Banner.“ En lang samtale fulgte utover eftermiddagen og før gjestene tok avsked hadde W. U. Nelson ordnet det saa, at pastor Johnson skulde komme til Glenfield og holde festtalen ved et større møte for det røde kors, som skulde holdes allerede næste søndag eftermiddag.
Jeg må afsted! ELINE. Men hvorhen? O, Nils Lykke, hvad dølger du ? NILS LYKKE. Imorgen, Eline ; thi, ved Gud, da kommer jeg igen. Nu hurtig, hvor er løngangen, som du nævnte? ELINE. Gennem gravkælderen. Se, her er lemmen NILS LYKKE. Gravkælderen! ELINE. Gå frem gennem gangen indtil kisten med dødningehovedet og det sorte kors; det er Lucias Fy ! ELINE. Hvad siger du? NILS LYKKE. O, intet.
HJALMAR. Jo, dette her er virkelig besynderlig af dig, Gina. Ja, nu tænker jeg at bli' her. HJALMAR. Men ikke hjemme hos din far? Hvad agter du da at ta' dig til? Gregers. Ja-, vidste jeg bare det, du da var jeg ikke så ilde faren endda. Men når en bar det kors på sig, at hede Gregers . «Gregers» og så «Werle» bagefter; har du hørt noget så fælt, du? HJALMAR. Å, det synes jeg slet ikke.
GREGERS. Huf! Isch! Jeg kunde ha' lyst til at spytte på den fyren, som heder sligt noget. Men når en nu engang har det kors på sig at være Gregers Werle her i verden, således som jeg er det Ha ha, hvis du ikke var Gregers Werle, hvad vilde du så være for noget? GREGERS. Kunde jeg vælge, så vilde jeg aller helst være en flink hund. GINA. En hund! Å nej da!
„En tredje Klasse Poltava!“ raabte jeg med høj, fast Stemme og begyndte at knappe min Vest op foroven og famlede ind paa Brystet. „Skynd Dem! Folk venter!“ brølede Billettøren. „Straks!“ svarer jeg roligt og trækker endelig mit Kors frem fra Brystet stirrer paa det og slaar i Bestyrtelse begge Hænder sammen over Hovedet. „Brødre!
Dagens Ord
Andre Ser