United States or Burkina Faso ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kan De ikke se, at jeg allerede har Hånden på Låsen? Farvel! Farvel, siger jeg! De kunde dog gærne svare mig, når jeg siger Farvel to Gange og står fiks og færdig til at gå. Jeg beder ikke engang om at få træffe Dem igen, for det vil pine Dem; men sig mig: Hvorfor lod De mig ikke være i Fred? Hvad har jeg gjort Dem? Jeg gik dog ikke ivejen for Dem nu; vel?
GUNNAR. Kåre bonde! ØRNULF. Dine mænd har ranet hans kvæg, og for ran bør bødes. GUNNAR. For drab ligeså; han har dræbt min træl. KÅRE. Fordi han håned mig. GUNNAR. Jeg har sagt mig rede til forlig. KÅRE. Men det havde ikke Hjørdis sind til, og imorges, mens du var bonte, faldt hun over mig og står mig nu efter livet. Er det sandt du siger; har hun ? KÅRE. Hvert ord er sandt.
Sig også hende det i denne stund. Lad legen få en ende. Da har jeg sejret, sejret i det stille; De vinder lykken; det var det , jeg vilde. Jeg står alene, kender ingen kære; alt det, som mit er, det skal Deres være; De blir som søn for mig, og hun min datter. De véd, ved grænsen ejer jeg et brug; did flytter jeg, De sætter disk og dug, og er så året omme, ses vi atter.
Og min Hjærne begyndte at fable om et stort Råd i Himlen, hvor det netop var bleven besluttet, at jeg skulde vinde, vinde kapitalt ti Kroner for en Føljeton . . . . Blot jeg nu havde et Sted at ty hen til for Natten! Jeg overvejer, hvor jeg bedst skulde kunne stikke mig ind, blir så stærkt optagen af dette Spørgsmål, at jeg står stille midt i Gaden.
FURIA. Eller lyster dig en løvkrans af vinter-egen ved min moders hus, der visned da en ung vanæret kvinde med høje skrig sprang sansesløs i floden? CATILINA. Tøm alle hævnens skåler over mig på engang ud ! FURIA. Jeg er dit eget øje, dit eget minde og din egen dom. CATILINA. Men hvorfor nu ? FURIA. Ved målet skuer jo den trætte vandrer på sin vej tilbage. CATILINA. O, står jeg ved mit mål?
Guds fred vi ønsker den frue mild; vi ønsker både gammen og glæde. Gid altid en himmel, så lys som idag, over Solhaugs tag må sig brede! En fodsti fører op i lien i baggrunden. Til højre for stien fosser en elv nedover og taber sig mellem fjeldstykker og stene. Det er lys sommernat. Døren til huset står åben; vinduerne er oplyste.
Da dette ikke lykkes mig, stirrer jeg forhærdet ret frem og bider Hovedet af al Skam, der var ingen Råd med det, jeg står Ansigt til Ansigt med »Kommandøren«. Jeg blir skødesløst fræk, jeg tager endog et Skridt frem fra Husvæggen, forat gøre ham opmærksom på mig.
Jeg har alt sagt dig det; hvis du vil stride, da vil jeg stå og falde ved din side. O, intet er så let som biblens bud, at lægge hjemmet bag sig, juble, lide, og følge den, man elsker, frem til Gud. Så kom da, vintervejr, med vold og vælde! Vi står i stormen; os kan ingen fælde! Se, frue! Sammen! GULDSTAD. Tviler De endnu? FRU HALM. Det var mærkværdigt!
Jeg knækker min Blyant over mellem mine Tænder, springer op, river mit Manuskript itu, river hvert Blad itu, kaster min Hat på Gaden og tramper på den. Jeg er fortabt! hvisker jeg for mig selv; mine Damer og Herrer, jeg er fortabt! Og jeg siger ikke andet end disse Ord, sålænge jeg står der og tramper på min Hat.
Nej, jeg vil skride kækt mod mit mål; snart står jeg sejrrig der! CURIUS. O, Catilina ! Du, du her, min ven? CURIUS. Jeg måtte CATILINA. Hvorfor blev du ej i staden? CURIUS. Mig angsten drev; jeg måtte søge dig. CATILINA. For min skyld styrter du dig blindt i faren? Letsindige! Dog, kom i mine arme! Rør ikke ved mig! Kom mig ikke nær! CATILINA. Hvad fejler dig, min Curius? CURIUS. Bryd op!