United States or New Caledonia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg sad og fabled med disse Fornemmelser en lang Stund, måske en hel Time. En liden, gammel Mand kom og optog den anden Ende af min Bænk; idet han satte sig, pusted han tungt ud efter Gangen og sagde: »Ja, ja, ja, ja, ja, ja, ja, ja, ja, ja, san

«Femogtyve katter faar jeg » hun snudde sig litt og skydset væk en prospektkortsælger, som var kommet bort til dem og anbefalte sig paa litt av alle mulige sprog. Og hun lutet sig utover rækverket igjen og stirret tankeløst ned i det skyggede græs gav sig hen i den lille lykkelige træthet efter en lang soldags utallige kys ute i den blekgrønne kampanje.

Nej bliv! Skønner du det, Dagny, at et menneske kan leve efter at have siddet her i fem nætter? DAGNY. Fem nætter? HJØRDIS. Her nordpå er hver nat en vinter lang.

Glad er jeg også at jeg for i denne færd; tiden faldt mig lang Island tilslut; derude de blå vande var jeg bleven gammel og grå, det bares mig for som jeg måtte ud dem engang til førend jeg ; ja, Bergthora, min gode hustru, var jo død for længe siden, mine ældste sønner for hver sommer i viking, og da nu Thorolf vokste til Thorolf er med? Hvor er han? ØRNULF. Ude skibet.

Jeg tør see ham rolig ind i Øjet; og hvis godt han er fortøjet eller stille, aabn hans Dør!» «Strax, Mylady! strax paa Timen!» ...Laasen klirrer og med Bragen Egedøren aabner sig... Damen med et rædsomt Skrig styrter om som lynildslagen i en dyb og lang Besvimen, selve Døden ganske liig. «Seer I Træffet? skreg den Gale.

BENGT. Ja, mener I ikke, det går mig ligeså? Jeg vil aldrig gælde for en ærlig herremand mere, dersom jeg skønner, hvad hun yderligere kan ønske sig. Jeg er om hende lang dagen er; og ingen skal kunne sige mig , at jeg holder hende strengt; alt tilsyn med hus og gård har jeg taget mig; og ikke desmindre . , I var jo altid en lystig svend; jeg tænker nok, I bringer solskin med jer.

»Joforklarer hendes Søn, »han tog mig i Barken; jeg fik ikke Pusten en lang StundOg vendende sig om mod den lille Ugærningsmand, der står og flirer ondskabsfuldt ad ham, blir han aldeles rasende og råber: »Rejs til hede Helvede, dit kaldæiske Naut, du er! En slig Lushorrik skal tage Folk i Struben! Jeg skal Herr'n forsyne mig . . . .«

GREGERS. Nu svarer jeg ikke mere. WERLE. Farvel da, Gregers. GREGERS. Farvel. Nu gik han jo? GREGERS. Ja. RELLING. Den frokosten, den gik da i vasken. GREGERS. Tag dig, Hjalmar; du en lang tur med mig. HJALMAR. Ja gerne det. Hvad var det, din far vilde? Var det noget om mig? GREGERS. Kom bare. Vi snakke lidt sammen. Jeg går ind og trækker frakken .

Og han hadde svart vilde gjerne kommet op og set paa gutten, men reisen var lang og dyr og han skulde bryte op til Italien desuten. Velkommen efter med prinsen og tillykke med ham! Da barnet døde, var Heggen i Dresden; hun fik et langt og vakkert brev fra ham. Til Gert hadde hun skrevet nogen linjer, saasnart hun orket.

«Spørger du om hun var pen? En lang spæd tingest med svai i ryggen og to kulstykker i øienhullerne og vældig kruset haar. Pen? Ja det var hun vist, slig som saanne kvindfolkjægere som du kalder pen. Men hvad business har hun med at være pen, naar hun bruger penheden sin til at dreie hovedet rundt paa en slik skikkelig gammel hankat som Dick Darling.