United States or Paraguay ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ja, ja; hun har også stridt for sin søn så længe til hun fik røde hænder deraf. Hvor er mine døtre? Jeg ser dem ikke. NILS LYKKE. Guds blod, hvad er her sket? FRU INGER. Mine døtre; mine fagre døtre! Jeg har ingen mere. Jeg havde én igen, og hende misted jeg, da hun skulde stige i brudesengen. Der var ikke plads for to. NILS LYKKE. Ah, dertil er det altså kommet! Herrens hævn har rammet mig.
Da jeg stod i graven, da jeg på skillevejen mellem livet og døden vakled, næste stund beredt at gæste underverdnen, se, da greb en selsom gysning mig; jeg véd ej selv ; der foregik en underlig forvandling; bort flød mit had, min hævn, min hele sjæl; hvert minde svandt og hver en jordisk higen; kun navnet "Catilina" skrevet står med ildskrift, rødt, som fordum, i min barm. CATILINA. Forunderligt!
CATILINA. Lad hævne, hvo der vil; jeg gør det ej, Dog, taus foragt er også jo en hævn; den være skal min eneste. CETHEGUS. Aha, vi kom nok i en ubelejlig stund. Men morgendagen vil dig sikkert bringe på andre tanker. CATILINA. Hvorfor morgendagen? CETHEGUS. Her går en hob forunderlige rygter. Nys er en vestalinde ført til døden En vestalinde? Ah, hvad siger du? LENTULUS. Ja visst; en vestalinde.
Er det sandt der spørges, har du været til møde med Gunnar herse? ØRNULF. Ja! THOROLF. Og har nu strid med ham? ØRNULF. Hm, i det mindste med Hjørdis. THOROLF. Så vær trøstig; nu får du hævn! ØRNULF. Hævn? Hvem hævner mig?
Lid på det, længe skal I ikke komme til at bie på den hævn, som I nu i tyve år har tørstet efter. Hører I? Der kommer de opover trapperne! Olaf Skaktavl, det hviler på eder, om jeg imorgen skal være som en barnløs kvinde eller OLAF SKAKTAVL. Det ske! Jeg har endnu en rørig næve i behold. Nu er det forbi. Alting er stille derinde. Du så det, Gud, jeg betænkte mig!
LENTULUS. Det vil ej lykkes ham; thi voldsomt har hans fiender imod ham talt og tordnet; han var tilstede selv, og rasende forlod han rådet pønsende på hævn. STATILIUS. Da går han sikkert på vort forslag ind. LENTULUS. Jeg håber det. Dog først vi planen må i enrum veje. Tiden er os gunstig. CURIUS. Hvad, Catilina, hid du fører mig? I Vestas tempel! Nu ja; som du ser!
Hvad at erhverve mig? Hævn, Catilina! Hvo talte der! Hvo vækker hævnens ånder af søvnen op? Kom denne røst ifra mit eget indre? Hævn? Ja, det er ordet, mit løsen og mit krigs-skrig! Blodig hævn! Hævn over alle håb og alle drømme, som mig en fiendtligsindet skæbne knuste! Hævn for mit hele sønderbrudte liv! LENTULUS. End ruger nattemørket over staden; nu er det tid at bryde op. Afsted!
Da thingdagene var tilende, sad jeg i boden og drak sammen med mine herredsmænd, og så kom kvinderanet på tale; hånlige ord måtte jeg høre, fordi jeg lod den tort sidde uhævnet på mig så lang en tid. Da blev jeg vred, svor at fare til Norge, søge Gunnar og kræve bod eller hævn for ranet og aldrig fare hjem til Island igen før jeg havde vidst at fremme min sag.
ØRNULF. Det har jeg næver og våben itil at hindre. Og nu bort fra os! Hæderlige mænd har skam af dit samkvem! Ja ja, jeg får da værge mig selv så godt jeg kan; men det siger jeg: angre vil I, om I farer frem med lempe; jeg kender Hjørdis, og skal vel vide at ramme hende! DAGNY. Han pønser på hævn. Sigurd, det må hindres! Å, lad ham gøre hvad han lyster; hun er ikke bedre værd!
O, han skal føle, hvad et had som mit, et evig gærende, et aldrig mættet, kan ruge ud til hævn og til fordærv! Gå, Furia; din vagt er nu til ende; thi kom jeg hid . Dog, hellige gudinde, hvad ser jeg; ve dig; ve dig! Flammen slukt! Slukt, siger du? Så vildt den aldrig brændte; den slukkes ej. VESTALINDEN. I magter, hvad er dette? FURIA. Nej, hadets ildhav slukkes ej så let!
Dagens Ord
Andre Ser