United States or Pitcairn Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han havde Dagen før sendt Bud til ham, at han ønskede at tale med ham, og havde nu givet Ordre til, at ingen andre end Andrey maatte komme ind. Den gamle Advokats Ansigt var tankefuldt og alvorligt, som han sad der foran sit Skrivebord og aandsfraværende gennemsaa nogle Breve. Han havde i Sinde at gøre Andrey et Forslag, som laa ham meget paa Hjerte, og som han længtes efter at faa fremført.
Baade Dale og Longley var enige i at det saa slik ut. „Og saa har jeg et forslag at gjøre,“ sa Sir Ralph. „Hvis ingen av dere har noget imot det, saa vilde jeg gjerne at vor prøvetur idag skulde gaa til Sandholme og tilbake. Det er et litet sted en 300 km. herfra, hvor mine to gutter gaar paa skole.
„Men du skjønner, far, at jeg tilfældigvis saa akkurat dit i det samme den første solstraale kom. Derfor saa jeg den avsatsen.“ „Naar vi tar i betragtning at ingen av os andre saa nogen verdens ting,“ sa Dale, „saa foreslaar jeg at vi faar os litt frokost, og saa klatrer op paa fjeldet igjen og undersøker hvad denne mystiske avsatsen er for noget.“ „Et fornuftig forslag,“ sa Longley.
Andrey overvejede ikke, om han skulde tage imod Tilbudet, thi for ham var Sagen klar nok men om ikke det vilde være en Udvej for Tania. Dog nej! Intet vilde faa hende til at forlade ham nu, paa dette Tidspunkt, selv om det kun var for en kort Tid. „Tak for din gode Vilje!“ sagde han. „Men det er mig aldeles umuligt at gaa ind paa dit Forslag, og jeg tvivler om, at Tania gør det.
„Jeg behøver ingen Racehest,“ sagde han til Zina, der fungerede som Kassererske, „et almindeligt Dyr vil være tilstrækkeligt til at klare Forfølgere til Vogns; og hvis det skulde hænde, at der var en Kosak eller Kavalerist iblandt dem, saa er det hele dog forbi, enten jeg har en Racehest eller ej.“ En feberagtig Travlhed fulgte efter Andreys sidste Forslag, som nu blev det gældende.
Sir Ralph mente at der nu paa en stund ikke vilde bli noget merkelig at se ut efter. Han foreslog derfor at de skulde gaa ind i salongen og faa sig en kop te. „Hvad sier dere til det? Gutterne mine vil være kokker.“ Jack og Tony var henrykt over dette forslag, og skyndte sig ind i det bakerste rum, hvor de øieblikkelig gav sig ikast med den elektriske kokeovn.
LENTULUS. Det vil ej lykkes ham; thi voldsomt har hans fiender imod ham talt og tordnet; han var tilstede selv, og rasende forlod han rådet pønsende på hævn. STATILIUS. Da går han sikkert på vort forslag ind. LENTULUS. Jeg håber det. Dog først vi planen må i enrum veje. Tiden er os gunstig. CURIUS. Hvad, Catilina, hid du fører mig? I Vestas tempel! Nu ja; som du ser!
„Det er jo heller ikke ligefrem et Forslag, jeg gør,“ svarede han. „Det er kun et øjeblikkeligt Indfald, som dog maaske var værd at tage under nærmere Overvejelse. Kan du sige mig, hvor stor Eskorten er, som ledsager dem?“ „Sidste Gang var der fire Mand.“ „Kun fire! Det er ikke saa slemt, som jeg havde troet.“
SVANHILD. Det glap, thi evnen var mig nægtet; men frihedstrangen lod sig ikke binde; bag stafeliet søgte den teatret FALK. Den plan blev sagtens også omkalfatret? SVANHILD. Ja efter forslag af den ældste tante; hun foretrak en plads som gouvernante FALK. Men dette her har ingen før mig sagt! SVANHILD. Naturligvis, de tog sig vel i agt. Jeg ante længst, at Deres lod blev slig.
Repin svarede paa Andreys Spørgsmaal, at han selvfølgelig altid vilde være glad ved at have sin Datter hos sig. Men det var dog ikke det, han havde tænkt sig; han vilde have dem begge ud af Kampen for en Tid, og han begyndte paa ny i ivrige Ord at tale for sit Forslag.
Dagens Ord
Andre Ser