United States or Eritrea ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Det er sandt, hvad har jeg her at gøre?“ tænkte Andrey. „Vi maa se at sagtne vore Skridt, saa at vi faar de andre foran os!“ Men næppe havde han faaet tænkt denne Tanke til Ende, førend hele Skaren kastede sig over ham med løftede Hænder og skummende af Harme. „Forræder!“ lød det fra alle Sider, og Czaren, som nu var bleven til Taras Kostrov, greb ham heftigt i Skulderen og rystede ham.
Han nænnede aldrig at give Maleriet sit Udødelighedsmærke visselig ikke nødvendigt uden for sløvere Øjne for de Heems , Blomsterdigterens, Skyld, »Blomsteraltarets» genifulde Skaber, han, som forholder sig til van Huysum som Pereira til Velasquez og Alonzo de Tobar til Murillos . For hver Gang han greb Penselen til sit Navnetræk kom der nogle Uefterligneligheder af Fluer.
„Da jeg fandt, at min Tilhørerkreds var tilstrækkelig rørt, tørrede jeg mine Taarer, greb min Vadsæk og stak af det bedste, jeg kunde. Ude paa Gaden sprang jeg i den første Droske, der holdt.“ „Og din Politimand?“ spurgte Annie. „Fulgte han ikke længer?“ „Nej! han havde endelig faaet nok!
Pludselig greb hun Brevet, tørrede det omhyggeligt over Lampen og strøg en Svovlstik for at antænde det. „Aa nej, lad være!“ sagde Andrey hurtigt. „Hvorfor? Har du ikke skrevet alle Adresserne op?“ „Jo; men jeg kunde have Lyst til at beholde Brevet lidt endnu.“ „Hvorfor? For at det skulde falde i uvedkommendes Hænder?“ spurgte Helene skarpt.
Saa traadte hun pludselig helt tæt hen til ham, greb hans Haand og sagde med en sagte, lidenskabelig Stemme, medens hendes Øjne glødede i Mørket: „Jeg maa se dig forinden men ikke her, ikke i Dag hjemme hos os selv! Kom, hører du! Jeg kan ikke skilles saaledes fra dig!“ „Ja, jeg skal komme!“ hviskede han tilbage, og uden at sige et Ord mere var hun forsvunden ud af Stuen.
Rundt omkring dem viger mørket for en lysning klar, og i rummets midte skimter jeg et ensomt par; tvende kvinder, streng den ene og som natten sort, og den anden mild, som dagen, når den flygter bort. Ah, hvor selsomt velbekendte tyktes mig de to! Snart den enes smil mig vugged i en salig ro; snart den andens hvasse øjne gnistred som et lyn; skræk mig greb, og dog jeg fulgte gerne dette syn.
„Den fattigste Del er vel kommen først,“ bemærkede Zina ligegyldigt. Idet de kom nærmere, opdagede Andrey i et Vindue i Stueetagen lige over for Rokhalskys to gamle Damer, der i synlig Ophidselse syntes at pege op imod den oplyste tredje Etage. En egen Mistanke greb ham. „Vent et Øjeblik her,“ sagde han til Zina, „lad mig gaa først ind, her er noget ved Stedet, som jeg ikke rigtig synes om.“
To Smerter greb hans Hjerte paa engang, naar han mumlede stille hen for sig: »Benjamin! Benjamin!» Det var i de tungeste Timer. Da lettede hans sig ved at pensle paa Rosenknoppen. Han arbejdede stedse paa sit Blomsterstykke. Det blev aldrig fuldkomment nok. Han syntes at erindre en ny Skjønhed hvergang han lod Haanden synke og strøg sig over Panden, som vilde han stryge alt bort indtil Benet.
De kjendte hinanden altfor godt disse to hædersmænd til at imponere hinanden synderlig i hverdagslaget; men nu var Dick imponeret. Dette var en stor mands hensynsløse greb i farens stund. Tusen gallons wisky i sjøen! Du store alverden. Havde det været blanke kronestykker Ratje havde foreslaaet ham at kaste overbord, det havde ikke anfægtet ham synderlig, saalænge det ikke var hans egne; men wisky.
Men vilde jeg være så snil at følge hende et Stykke, så . . . . Det var nokså mørkt hjemover, og det genered hende at gå alene opad Karl Johan, efterat det var bleven så sent. Vi satte os i Bevægelse; hun gik på min højre Side. En ejendommelig, skøn Følelse greb mig, Bevidstheden om at være i en ung Piges Nærhed. Jeg gik og så på hende hele Vejen.
Dagens Ord
Andre Ser