velbekendte

Oppdatert: 13. juli 2026

Rundt omkring dem viger mørket for en lysning klar, og i rummets midte skimter jeg et ensomt par; tvende kvinder, streng den ene og som natten sort, og den anden mild, som dagen, når den flygter bort. Ah, hvor selsomt velbekendte tyktes mig de to! Snart den enes smil mig vugged i en salig ro; snart den andens hvasse øjne gnistred som et lyn; skræk mig greb, og dog jeg fulgte gerne dette syn.

Henrik Ibsen - Catilina