United States or Lebanon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men en dag kom hun i skade for at fortælle, hvordan hun vilde spille Eline Gyldenløve. Veninderne stormlo. Hun var altsaa komplet stormandsgal ja vel visste de hun var indbilsk, men nu bad de hende . Hun bildte sig altsaa virkelig ind, at hun kunde bli skuespillerinde!
Jeg bebrejder dig intet, således som jeg gjorde, da jeg endnu ikke kendte dig. Nu skønner jeg jo, hvor højt du sigter over alle andre. Hvor kan elskov være dig andet end en leg og kvinden et legetøj? NILS LYKKE. Eline, hør mig! ELINE. Jeg er vokset op under lyden af dit navn. Jeg hadede dette navn, fordi mig tykkedes, at alle kvinder krænkedes ved din færd.
Jeg må afsted! ELINE. Men hvorhen? O, Nils Lykke, hvad dølger du ? NILS LYKKE. Imorgen, Eline ; thi, ved Gud, da kommer jeg igen. Nu hurtig, hvor er løngangen, som du nævnte? ELINE. Gennem gravkælderen. Se, her er lemmen NILS LYKKE. Gravkælderen! ELINE. Gå frem gennem gangen indtil kisten med dødningehovedet og det sorte kors; det er Lucias Fy ! ELINE. Hvad siger du? NILS LYKKE. O, intet.
FRU INGER. Det var ham, så sandt der er en hævner over os! ELINE. Da stå mig himlen bi! ELINE. Jeg er hans trolovede for Gud. FRU INGER. Ulykkelige barn, hvad har du gjort? God nat, min moder! FRU INGER. Ha-ha-ha ! Det bærer nedad bakke med Inger Gyldenløves slægt. Det var den sidste af mine døtre. Hvorfor kunde jeg ikke tiet? Havde hun intet vidst, så var hun kanske bleven lykkelig på en måde.
BJØRN. Fortælle? Men nu, så sent på kvelden ? ELINE. Ifald du regner fra den tid her blev mørkt på Østråt, så er det visselig sent. BJØRN. Hvad fejler jer? Er der gået jer noget imod? I er så urolig. ELINE. Det er muligt. BJØRN. Der er noget ivejen. I det sidste halve års tid har jeg knapt kunnet kende jer igen. ELINE. Husk på: i et halvt år har Lucia, min kæreste søster, sovet i ligkælderen.
Dernede var det jeg helst gik og digted alle de fagre krøniker; mine helte kom langvejs fra og fór over havet igen; jeg selv leved iblandt dem og fulgte med, når de drog bort. En sandhed. En styg, styg sandhed, som nager mig nat og dag. BJØRN. Hvad mener I? ELINE. Kan du mindes, at du stundom gav os leveregler og gode råd? Søster Lucia fulgte dem; men jeg, gud bedre!
Der er det jo Inger Gyldenløve plejer stå og stirre udover landevejen, som om hun vented på en, der aldrig kommer. Eline? Ja, det er Eline hun heder. Kan jeg rigtig tro på, at hun er så mærkværdig, så kløgtig og så djærv, som Lucia sagde? Fager skal hun også være. Men til ægtehustru ? Så ligetil burde jeg ikke have skrevet. Hun vil ikke svide gården af over os.
Mener I ikke jeg véd, at mangen ætling af de gamle slægter vanker som fredløs mand, uden ly og leje, medens de danske herrer råder på hans fædres gård? FRU INGER. Og så? Hvad mere? ELINE. Jeg véd godt, at mangen højbåren ridder jages som sulten ulv i skogen. Han har ikke arnested at hvile ved, ikke brød at bide Nu forstår jeg dig.
Min moder er god; alle mennesker er gode; jeg bærer ikke længere nag til nogen, undtagen én. NILS LYKKE. Undtagen én? ELINE. Ak, det er en sørgelig fortelling. Jeg havde en søster NILS LYKKE. Lucia? ELINE. Kendte du Lucia? NILS LYKKE. Nej, nej; jeg har kun hørt hende nævne. ELINE. Også hun gav sit hjerte til en ridder. Han bedrog hende; nu er hun i himlen. NILS LYKKE. Og du ?
Disse få øjeblikkes samtale har bragt mig til at glemme vor gensidige stilling. Det var som om en lønlig røst frå først af havde sagt mig, at med eder kunde jeg tale åbent, uden smiger og uden forstillelse. ELINE. Det kan I. NILS LYKKE. Nu vel; og denne åbenhjertighed har måske allerede så halvt om halvt forsonet os med hinanden. Ja, jeg er endnu dristigere i mit håb.
Dagens Ord
Andre Ser