United States or Libya ? Vote for the TOP Country of the Week !
WERLE. Fru Sørby finder altid en udvej når hun vil. Stik dog på glassene, mine herrer! Pettersen, å, sørg for ! Gregers, jeg tænker vi drikker et glas sammen. Jeg fik ikke anledning til at erindre Dem ved bordet. GRÅBERG. Om forladelse, herr grosserer, men jeg kan ikke slippe ud. WERLE. Nå, er De nu ble't låset inde igen? GRÅBERG. Ja, og Flakstad er gåt med nøglerne
GINA. Men, snille Ekdal, det kan komme til at gå ud over gamle- far; kanske mister han nu den stakkers lille fortjenesten, han har hos Gråberg. HJALMAR. Jeg havde nær sagt: gid det var så vel! Er det ikke noget ydmygende for en mand, som jeg, at se sin gråhærdede far gå som et skumpelskud? Men nu kommer snart tidens fylde, tænker jeg. HEDVIG. Å ja far! Gør det! GINA. Hys; væk ham bare ikke!
Jeg vil ikke ha' nogen ind på kammerset til mig. Ikke nogen, hm. Kan du skønne, du, hvor han har fåt penge fra? HEDVIG. Han har visst fåt af Gråberg. GINA. Å langt ifra. Gråberg sender jo altid pengene til mig. HEDVIG. Så må han ha' fåt sig en flaske på borg et steds. GINA. Stakkers gamlefar, de borger nok ikke ham noget. Nej men, Ekdal, er du alt der igen! Tænk, at du kommer nu, far!
Men nu tør jeg ikke bli' længer; jeg er så opkavet i denne tid. Ja, det var det, jeg skulde sige Dem, Ekdal, at hvis der var noget, som Werle kunde tjene Dem med, så skulde De bare henvende Dem til Gråberg. GREGERS. Det tilbud vil Hjalmar Ekdal visst betakke sig for. FRU SØRBY. Ja så-, jeg synes da ikke, at han før i tiden
HJALMAR. Nå, han ser jo ikke videre godt ud. Er ikke den gamle kommet hjem? HEDVIG. Jo, bedstefar sidder inde og skriver. HJALMAR. Sa' han noget? GINA. Nej, hvad skulde han sige? HJALMAR. Nævnte han ikke noget om ? Jeg synes, jeg hørte, at han havde været hos Gråberg. Jeg vil gå lidt ind til ham. GINA. Nej, nej, det er ikke værdt HJALMAR. Hvorfor ikke det? Sa' han, at han ikke vilde ha' mig ind?
HJALMAR. Og så får han det fra grosserer Werle! GINA. Å ja, grossereren har da nok at ta' af, han. HJALMAR. Lad mig få lampen tændt! Og så kan vi jo ikke vide, om det er grossereren selv; det kan jo godt være Gråberg HJALMAR. Hvorfor kommer du med den udflugten om Gråberg? GINA. Nej jeg ved ikke; jeg tænkte bare HJALMAR. Hm! GINA. Det var jo ikke mig, som skaffed gamlefar det skriveriet.
EKDAL. For fanden, kan ikke han, Gråberg, vente en dags tid eller to? Det står da ikke om livet ved jeg. HJALMAR. Nej; og du er da ikke nogen træl heller. EKDAL. Og så var det dette her andet derinde HJALMAR. Ja, det var just det. Vil du kanske derind? Skal jeg lukke op for dig? EKDAL. Vilde rigtig ikke være af vejen. For så havde vi det fra hånden. EKDAL. Just så, ja.
HEDVIG. Jeg glæder mig så umådelig til, at far skal komme hjem. For han lovte, at han skulde be' fru Sørby om noget godt til mig. GINA. Ja, der vanker såmænd nok af gode ting i det huset, kan du tro. Lidt sulten er jeg næsten også. GINA. Hvor sent bedstefar kommer hjem idag. EKDAL. De havde stængt kontoret. Måtte vente hos Gråberg. Og så fik jeg gå igennem hm.
WERLE. Nå, så gå De bare her igennem. GRÅBERG. Men der er én til WERLE. Ja kom, kom begge to; genér Dem ikke. Uf da! Er kommen den gale vejen. Porten lukket; -porten lukket. Ber om forladelse. Den forbistrede Gråberg! Men det var da vel aldrig ! DEN FEDE HERRE. Hvad er det for noget? Hvem var det? GREGERS. Å, det var ingen; bare bogholderen og én til. Kendte De den manden?
Han er klædt i en luvslidt kavaj med høj krave; uldne vanter; i hånden en stok og en skindhue; under armen en pakke i kardusomslag. Jøss', hvad vil De her inde? Må så nødvendig ind på kontoret, Pettersen. PETTERSEN. Kantoret er stængt for en time siden, og EKDAL. Hørte det i porten, far. Men Gråberg sidder der endnu. Vær snil, Pettersen, og lad mig få slippe ind den vejen.
Dagens Ord
Andre Ser