United States or Saint Pierre and Miquelon ? Vote for the TOP Country of the Week !
De andre løste hverandre av ved styrehjulet, og lovte ogsaa Kerr at ha et øie med motorerne mens han drak sin te; men det var med møie de fik ham til at forlate dem, da han mente at han netop i begyndelsen maatte gi nøie agt paa dem. Dale begyndte nu ogsaa at indvie Sir Ralph i kunsten at styre, saa han ogsaa kunde ta sin tørn der naar det var nødvendig.
HJALMAR. Krøllet vil jeg ikke egentlig kalde det; jeg vil snarere sige lokket. HEDVIG. Ja, for det er så storkrøllet. HJALMAR. Egentlig lokket. Far! HJALMAR. Nå, hvad er det? HEDVIG. Å, du ved godt, hvad det er. HJALMAR. Nej visst ved jeg ikke, nej. Å jo, far: nu skal du ikke pine mig længer! HJALMAR. Men hvad er det da? Å snak; kom nu med det, far! Du ved jo alt det gode, du lovte mig.
HEDVIG. Ja men, far, du lovte, mig jo, at imorgen skulde der bli' tilstelning HJALMAR. Hm, det er sandt. Nå, så fra iovermorgen da. Den fordømte vildanden skulde jeg helst ha' lyst til at vri' halsen om på! Vildanden! GINA. Nu har jeg da aldrig hørt sligt! Nej men, far, det er jo min vildand! HJALMAR. Derfor gør jeg det heller ikke.
HEDVIG. Jeg glæder mig så umådelig til, at far skal komme hjem. For han lovte, at han skulde be' fru Sørby om noget godt til mig. GINA. Ja, der vanker såmænd nok af gode ting i det huset, kan du tro. Lidt sulten er jeg næsten også. GINA. Hvor sent bedstefar kommer hjem idag. EKDAL. De havde stængt kontoret. Måtte vente hos Gråberg. Og så fik jeg gå igennem hm.
Men han skulde fortælle, som Berner fortalte om kvelden ved peisen om jagt og tindebestigning, og han skulde love hende gevær og ta hende med paa ubestegne tinder som Berner lovte. Aaja. Hun husket, da hun skjønte, moren skulde ha et barn. Hvor hun var forpint, skamfuld, ulykkelig ved at se det. Hun forsøkte at skjule for moren, hvad hun følte helt hadde det ikke lykkedes hende, det visste hun.
Dale gik tidlig om morgenen til sit kontor, og hadde neppe tat plads ved skrivebordet, før telefonerne fra alle de forskjellige verksteder begyndte at kime. Den første i telefonen var Kerr, som hadde arbeidet hele natten med en ekstra stab av arbeidere. „Jeg er glad ved at kunne melde at alt er færdig.“ Han hørtes litt træt. „Vi har holdt tiden, som vi lovte.“
Av menighetens forrige prester kunde man dog vente kun to, nemlig pastor Monrad som lovte at han skulde komme, dersom han paa nogen maate kunde slite sig løs fra strævet i storbyen, og pastor Reierson hadde lovet at komme. Paa anmodning av pastor Skarping hadde ogsaa pastor Reierson lovet at ta konen og barna med, saa barna kunde faa se prestegaarden hvor de fleste av dem var født.
I dette blev det besluttet at bilen skulde tages ut, og at Dale og Sir Ralph saa hurtig som mulig skulde kjøre ned til byen og se at træffe manden som hadde den første „nøkkel“. Gutterne vilde naturligvis være med paa denne utflugt; de lovte at gjøre sig saa tynde at der nok skulde bli plads til dem ogsaa, endda bilen bare var til to. Men her nedla sir Ralph et bestemt veto.
Efter dette hadde de naturligvis stadig plaget mig for at faa vite mere. Og netop den julen da tyskeren var hos os, lovte jeg at jeg vilde fortælle dem resten. De var jo store gutter nu, og jeg var blit kjed av stadig at si nei. Saa en eftermiddag, her i hallen, fik de historien.
Dagens Ord