United States or Georgia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Sandelig, jeg frygter stærkt for, at søvnen vil melde sig noget sent. Det stolte øje lader tankefuldt. Ah, hvis jeg turde vove NILS LYKKE. I fejler; jeg forfølger eder ikke. Jeg er selv forfulgt. ELINE. Er I? NILS LYKKE. Af mangehånde tanker. Derfor går det med søvnen, som med eder; den flyr mig. ELINE. til vinduet, vil I finde tidekort; et hav i storm Det kan jeg også finde hos eder.

NILS STENSSØN. Der skulde jeg møde en fremmed NILS LYKKE. Rigtig; det er mig. NILS STENSSØN. Af ham vilde jeg at vide, hvad jeg senere havde at gøre. Jeg skulde derhos melde ham, at greven pludselig var død, men at det endnu ikke var vitterligt for nogen anden end for hans moder grevinden, samt for Peder Kanzler og nogle gamle husfolk hos Sturerne. NILS LYKKE. Jeg forstår.

Jeg har lidet kun at melde, Jeg, som stræbte kun at glemme, havde kun magnetisk vendt Tanken imod dem derhjemme. Som idrømme blev jeg ført fra Vestindien til Ostindien, hundred Gange over Linien. Derfor lad de Aar kun gaae, skjøndt den gamle Sjømand prater gjerne om hvor han var med. Bagateller? Ja hvad mere for den Sorg mon Slag vel ere, som kun vil, at Døden vindes?

Han var imidlertid ikke kommet mere end en syv-otte miles, da han blev indhentet av en kurer, som overleverte ham et telegram. Det var fra selve præsident Harrison, som meddelte ham, at ordren med hensyn til Sittende-Okse var blit tilbakekaldt, og at Buffalo Bill skulde vende om og melde sig til general Miles i Chicago.

Men general Smith, som hadde set Bill forsvinde bak træet i farens stund, opfattet det som et tegn paa feighet. Da Forrests angrep var slaat tilbake, fik Bill ordre til at melde sig i generalens telt. Unge mand, sa general Smith. De blev mig anbefalt, fordi De hadde tat del i mange kampe mot indianerne. Hvad bestilte De bak det træet?

Dale gik tidlig om morgenen til sit kontor, og hadde neppe tat plads ved skrivebordet, før telefonerne fra alle de forskjellige verksteder begyndte at kime. Den første i telefonen var Kerr, som hadde arbeidet hele natten med en ekstra stab av arbeidere. „Jeg er glad ved at kunne melde at alt er færdig.“ Han hørtes litt træt. „Vi har holdt tiden, som vi lovte.“

Kun dette tør en frigjort ånd ud af din skæbnes bog dig melde: Du falder for din egen hånd, og dog en fremmed skal dig fælde! Han er forsvunden. Var det kun en drøm? Nej, nej; her stod han; månestrålen strejfed hans gustne ansigt. Ah, jeg kendte ham! Det var diktatoren, den gamle blodmand, som steg af graven for at skrække mig.

LENTULUS. Hvorledes, Catilina, du vil ændre din levevis? Ha-ha; du spøger vel? CATILINA. Det er mit alvor, ved de store guder! CETHEGUS. Nu, er ingen udvej med ham mere. Kom, Lentulus; vi melde de andre, hvad svar han gav os. Vi vil finde dem i muntert gilde hist hos Bibulus. CATILINA. Hos Bibulus? Hvor mangen lystig nat jeg sværmet har hos Bibulus med eder!

Sir Ralph tok lygten og krøp paa knærne henimot aapningen. Nogen meter fra den la han sig flat ned og lyste nedi hullet. De andre ventet saa taalmodig de kunde paa hvad Sir Ralph vilde melde. Var skatten der? Ikke en lyd kom det fra ham. Han bare flyttet lygten fra den ene haand til den anden. „Naada?“ spurte Longley litt skarpere end han pleiet.