Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 19. juli 2025
RELLING. Nå, så er De vel ble't så klog at slå lidt af på beløbet da, kan jeg tænke. GREGERS. Aldrig når jeg står foran et ægte, virkeligt menneske. HJALMAR. Nej, det synes jeg jo er ganske rimeligt. Lidt smør, Gina. RELLING. Og så et stykke flæsk til Molvik. Molvik. Uh, ikke flæsk! HJALMAR. Luk op, Hedvig; far vil ud. EKDAL. God morgen, mine herrer! Har havt god jagt idag. Har skudt en stor en.
De skulde da sandelig ogsaa nu faa se hvorledes det vilde gaa med kvindeforeningen herefter. Disse og andre ubehageligheter gjorde at den nye prests popularitet som hadde skudt saa frodig vekst med det samme presten kom, like saa hurtig hadde visnet, saa han nu efter kun to aars arbeide fandt det noksaa vanskelig at fortsætte. Ved nævnte møte hos Mrs. Asber var der dog mange samlet.
GINA. Var det i kammerset far skød? Så du går på jagt alene, du, Hjalmar? Det var altså ikke dig, som skød på loftet? EKDAL. Skød jeg? Hm! Hun har selv skudt vildanden, du! HJALMAR. Hvad er dette her! Jøss', hvad er det! Hun ligger på gulvet! GREGERS. Ligger Hedvig! Hedvig! EKDAL. Hå hå; går hun også på skytteri! Pistolen er gåt af. Hun har truffet sig selv. Råb om hjælp! Hjælp! Relling!
GINA. Hedvig er nu snart akkurat fjorten år; hun har jebursdag i overmorgen. GREGERS. Temmelig stor for sin alder da. GINA. Ja, hun er skudt svært op i det sidste året. GREGERS. På dem, som vokser op, ser en bedst, hvor gammel en selv blir. Hvor længe er det nu De har været gift? GINA. Nu har vi været gift i ; jaha, snart i femten år. GREGERS. Nej, tænk, er det så længe!
Doktor Relling; fly'herop så fort De kan! Skogen hævner. Nu kommer hun sig snart. Nu kommer hun sig : ja, ja, ja. Hvor har hun truffet sig? Jeg kan ikke se nogen tingen RELLING. Hvad er her på færde? GINA. De siger, Hedvig har skudt sig. HJALMAR. Kom her og hjælp! RELLING. Skudt sig! Det kan da ikke være farligt? Hvad, Relling? Hun bløder næsten ikke. Det kan da ikke være farligt?
Han, en militær, han, som havde skudt ni bjørne, og som stammed ned fra to oberstløjtnanter, ja, fra den ene efter den anden, naturligvis . Kan du begribe det, Gregers? GREGERS. Ja, jeg begriber det godt. HJALMAR. Jeg ikke. Og så greb pistolen atter ind i vor slægts historie. Da han havde fåt den grå klædning på og sad under lås og lukke, å, det var forfærdelige tider for mig, kan du tro.
Jeg tror, ingen skal kunne laste fru Inger, fordi hun hænger slige våbenstykker pudsede på salsvæggen, i stedet for at lade dem rustne i Daneblod. BJØRN. Ej, snak; vi har jo fred i landet, véd jeg. FINN. Fred? Ja, når bonden har skudt væk sin sidste pil, og ulven har stjålet hans sidste lam ud af fjøset, så holder de også fred sig imellem. Men det er nu sådant et underligt venskab.
Med Fortvivlelse og Raseri i Hjertet og et vildt Haab om at kunne gøre det af med alle tre Modstandere, inden Politiet kom, sprængte Andrey ind imod dem; men han var alt for ophidset. Han fyrede næsten uden at tage Sigte, fuldstændig ligegyldig for, om han muligvis kunde træffe Boris. Hellere blive skudt af en Ven end falde for Bødlens Haand!
GREGERS. Kan De mindes det, løjtnant Ekdal, når Hjalmar og jeg var oppe og besøgte Dem om sommeren og i juletiden. EKDAL. Var De? Nej, nej, nej, det sanser jeg ikke. Men tør nok sige, jeg har været en glup jæger, jeg. Bjørn har jeg også skudt. Har skudt hele ni. Og nu jager De aldrig mere. EKDAL. Å, skal ikke sige det, far. Jager nok en gang iblandt. Ja, ikke på den måden, da.
Dagens Ord
Andre Ser