United States or San Marino ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nej, nej tak. Nå, du kan jo sætte lidt ind alligevel. Skulde du ha' en skalk, så var det bra'. Og så la' det være tilstrækkelig smør på, du. Hun ser da ellers nok sa frisk og sund ud, synes jeg. GINA. Ja, ellers mankerer hun, gud ske lov, ingen tingen. GREGERS. Hun kommer visst til at ligne Dem med tiden, fru Ekdal. Hvor gammel kan hun nu være?
Den kan være fin. Men jeg skal sige dig, ikke alle årgangene er lige fine; det kommer alt an på, hvor meget solskin druerne har fåt. GINA. Nej, du ved da også al tingen, du, Ekdal. EKDAL. Og det gav de sig til at disputere om? HJALMAR. De vilde prøve på det; men så fik de den besked, at det var ligedan med kammerherrer. Af dem var heller ikke alle årgange lige fine blev der sagt.
Mere blev der ikke sagt om tingen netop da; men allerede samme aften, da de laa vel fortøiet inde ved Triangelen og skulde gaa hjem, tog Dick temaet op paany: «Du gaar altsaa op og snakker med assurancefolkene imorgen du, Jonas.» «Det er alvoret dit det da, Dick?» «Der er ingen anden udvei?» De saa paa hverandre. Det var som de endnu engang vilde veksle tanker om dette pinlige punkt.
STYVER. Ja det til sine tider endog hårdt. Har følt dig svært betynget af forpligtelser, som du gav fanden, hvis det blot gik an; se det er tingen. STYVER. Hvad er det for sigtelser! Nu er påny din ungdomshimmel blånet, det var en genklang af din sangtids tone! Så skal det være; jeg forstod det straks; du trængte blot til vinger og en saks! STYVER. En saks?
Tænk efter selv; han er en kraftig mand, med tiden må han stifte lidt familje; jeg forudsætter han har bedste vilje; men midlerne , min ven ? "Byg ej på sand", så siger skriften. Tingen var en anden, hvis offeret FALK. Ja, det er ikke ringe, det véd jeg nok. STRÅMAND. Ja se, det hjælper manden! Når offeret man villig er at bringe, og rigeligt FALK. Han villig er som få. STRÅMAND. Han?
Nu, rent ud sagt, tingen er denne: eders forbund med de misfornøjede i Sverig forekommer mig endnu noget ja, hvad skal jeg kalde det? noget vidunderligt, herr rigsråd! Jeg siger eder dette uden omsvøb, kære herre! Den tanke, som har ledet kongens råd til dette lønlige skridt, tykkes mig såre klog; men den stikker stærkt af mod visse af eders landsmænds fremfærd i de forløbne år.
Hvad var det, som fejled mig? Havde Herrens Finger pegt på mig? Men hvorfor just på mig? Hvorfor ikke lige så godt på en Mand i Sydamerika, for den Skyld? Når jeg overvejed Tingen, blev det mig mer og mer ubegribeligt, at netop jeg skulde være udset til Prøveklud for Guds Nådes Lune.
Doktor Relling; fly'herop så fort De kan! Skogen hævner. Nu kommer hun sig snart. Nu kommer hun sig : ja, ja, ja. Hvor har hun truffet sig? Jeg kan ikke se nogen tingen RELLING. Hvad er her på færde? GINA. De siger, Hedvig har skudt sig. HJALMAR. Kom her og hjælp! RELLING. Skudt sig! Det kan da ikke være farligt? Hvad, Relling? Hun bløder næsten ikke. Det kan da ikke være farligt?
O nej, i løgnens dagligdagsprofeter, kald tingen en gang med sit rette navn; kald enkestandens rørelser for savn . og ægtestandens vane , som de heder! STRÅMAND. Nej, unge mand, slig frækhed er for stor! Der er bespottelse i hvert et ord! FALK. Jeg går til kampens højtid som til fest. STRÅMAND. Godt! De skal se mig trodse kugleregnen! Og et forlovet FALK. Halvt om halvt, som degnen.
LENTULUS. Ved guderne, skønt krænkende han taler, er sandhed dog i hvad han sagde der. CETHEGUS. O, ja; ja vel; ret må vi give ham. Men hvordan gribe fat? Se, det er tingen. LENTULUS. Ja, sandhed er det. Altfor længe tålte vi undertrykkelsen. Nu er det tid at kaste af de bånd, som uretfærd og herskesyge rundt om os har flettet. STATILIUS. Ah, jeg forstår dig, Lentulus!
Dagens Ord
Andre Ser