United States or Equatorial Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Georg vedblev forbavset at stirre paa hende; han havde aldrig ventet at høre Tania tale saaledes, og dog troede han, at han kendte hende saa godt. „Vilde du under lignende Forhold have gjort det samme?“ spurgte han med bævende Stemme. „Ja, hvis jeg havde haft Aandsnærværelse nok,“ svarede Tania uden at betænke sig og saa ham fast ind i Øjnene.
Da Andrey vidste, hvor højt Tania elskede sin Fader, havde han tænkt sig, at det vilde være lettere for hende at komme over Adskillelsen, naar hun var hos ham. Tania var for hans Skyld gaaet ind paa denne Plan, omendskønt hun for sit eget Vedkommende ikke troede, at det vilde hjælpe hende synderligt.
Han blev derved ofte vildledt af sine Sympatier, og man kunde ikke stole paa hans Dom, omendskønt han selv troede, at han var en stor Menneskekender. Men Andrey, som selv var en sikker Iagttager, elskede netop dette Træk hos Vennen og var glad ved at se, hvor uforandret han var. „Ja!“ udbrød han leende, „Du maa endelig føre mig sammen med din unge Veninde!
Derpaa spyttet han: «Aa fy for al landsens ulykke. Det er jo sjøvand!» «Ja naturligvis er det sjøvand. Kjære hvorfor spurgte De mig ikke først, saa skulde jeg have sagt Dem det straks. Kanske De troede det var brændevin, De? Nei desværre, saa heldig er vi ikke herombord, at vi kan have hele tanken fuld af slige sager at traktere vore gjæster med, selvom de er saa høitæret som Dem min herre.»
Nei, enten gaar vi nu ret ind ved Marstenen og giver pokker i den plimsoleren, eller ogsaa gaar vi ned og tager hende paa slæb. Nu kan du vælge.» Først troede jeg at manden var gal eller fuld. Vi havde vaaget i toogethalvt døgn, og skulde vi nu tage seileren paa slæb fik vi mindst tolv timers ekstra arbeide.
Nu troede jeg, at de nok til sidst gik af sig selv, de Slyngler, og saa var det dog bedst ikke at vække deres Mistanke ved at rende. Derfor blev jeg!“ „Hvad hændte der saa mere? Ventede de længe paa mig?“ „Ja, til efter Midnat!“ sagde han med krænket Mine. „En halv Time efter, at du var gaaet, kaldte de mig ind for at jeg skulde holde dem med Selskab!
Fra den Aften var alt forandret. Selvfølgelig udjævnede de allerede den næste Dag deres Strid; men det gode, stille Venskabsforhold, der hidtil havde bestaaet imellem dem, var rystet i dets Grundvold, og Andrey troede ikke mere paa dets Genoprettelse. Han led ved at mærke, hvilken uhyre Magt hun besad over ham, og kæmpede forgæves for at frigøre sig for den.
Tingens rette Navn jeg kjender ikke meer som før desværre, da jeg troede Vorherre ene var al Glædes Sender.
„Naa, endelig mødes vi!“ sagde Boris med et uhyggeligt ironisk Smil. „Du havde nok ikke tænkt at skulle træffe mig!“ „Nej, det havde jeg ikke,“ svarede Andrey, „for jeg troede, at du var død!“ „Det er vi ogsaa; men vi kom for at holde dig med Selskab, og Zina sender dig Brev. Kan du kende Botcharov? Han har taget en Ligdragt paa bare for Kommers! Men du kan godt komme til at se ham!“
Dick gik iland paa flækken, og «Styggen II» lagde op hele eftermiddagen. Du kan vel tænke dig, hvor forarget jeg var. Men neimen om jeg orket at sige noget til Dick, da han kom ombord igjen om kvelden. Han var askegraa i ansigtet, og han kunde ikke samle sine tanker saameget at han kunde sige to ord i sammenhæng. Jeg troede sandelig at han var blevet gal.
Dagens Ord
Andre Ser