United States or Curaçao ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han sled som et bæst baade dag og nat, og paa mindre end en halv maaned var han kommet saalangt, at han mente vi kunde vove farten. Var vi heldig kunde vi kanske hakke os over Nordsjøen paa et par døgn, og saalænge kunde vi sagtens holde ud. Var vi ikke heldige gik vi nedenom og hjem til kingdome come annyhow.

Nu skal jeg mig en fornuftig pibe; jeg har ej røgt tre hele døgn i træk. Mit blod har været i en slig bevægelse; jeg gik og skalv for at hun skulde vrage mig FALK. Ja, du kan trænge til lidt vederkvægelse. LIND. Og du kan tro, at knasteren skal smage mig. Det var visst ham , der gik? FALK. Ja, det var vildtet. NOGLE DAMER. At løbe fra os! ANDRE. Fy, det er da skam!

Nei, enten gaar vi nu ret ind ved Marstenen og giver pokker i den plimsoleren, eller ogsaa gaar vi ned og tager hende paa slæb. Nu kan du vælgeFørst troede jeg at manden var gal eller fuld. Vi havde vaaget i toogethalvt døgn, og skulde vi nu tage seileren paa slæb fik vi mindst tolv timers ekstra arbeide.

Jenny, jeg vilde gi mit liv for at du kunde møte mig deroppe paa borgklippen og være som dengang og kysse mig og elske mig et døgn, en time . Tænke og tænke paa, hvordan det hadde været, om du hadde levet, om du hadde blit min engang det maa jeg jo bestandig. Jeg synes, Jenny, det er saa grænsesløs en lykke, som er gaat tilspilde . Aa du er død, og jeg er saa fattig, saa fattig fordi.

Der laae Ordres, saa befundne, at Fregatten skulde, inden visse Uger vare svundne, naae de Øer under Vinden. Vi et Døgn tilende rendte, og saasnart man agter saae Scilly-Øerne saa smaae, at man neppe nok dem kjendte fra en Vildandsværm, der sov, medens friskt vi skummed væk, ud Kanalen, ud mod Vesten, fik jeg fra Kaptainen Lov til at slippe af Arresten under Skibets andet Dæk.

Hinken var ikke vant med at blive overhæklet paa sit eget kontor. Han tabte ganske fatningen: «Uforskammet! Der er døren! Hvad er det De vover, er det mig De skjælder ud?» «Take it cooly, old man! Her er en regning som skal betales først før jeg gaar. Syv døgn

Jeg havde igen siddet en af Kirkegårdene og skrevet en Artikel for et af Bladene; mens jeg var i Færd hermed, blev Klokken ti, Mørket faldt ind og Porten skulde lukkes. Jeg var sulten, meget sulten; de ti Kroner vared desværre altfor kort; nu var det to, næsten tre Døgn, siden jeg havde spist noget, og jeg følte mig noget mat, lidt anstrængt af at føre Blyanten.

Føreren bestemte sig derfor til at løbe ud under fyret for at høre om man havde observeret noget der, endskjønt der var vel liden hjælp i det, for selv om det skulde vise sig at være rigtig, saa var det jo nu et helt døgn siden. Man fik gjøre sin pligt og heller stikke ind til Haakelsund for uveir til natten. Men under Marstenen fik han høre noget som tog natteroen fra ham.

Kold og endnu søvnig, mat i Knæerne og Ryggen efter den lange Tur og meget sulten, satte jeg mig ned en Bænk og døsed en lang Tid. Jeg havde i tre Uger levet udelukkende af de Smørogbrød, som min Værtinde havde givet mig Morgen og Aften; nu var det netop et Døgn, siden jeg fik mit sidste Måltid, det begyndte at gnave mig slemt påny, og jeg måtte have en Udvej ret snart.