United States or Pakistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
De kan hilse hende mange Gange fra Onkel Timothy!“ Da Varia kom tilbage, fandt hun de to Mænd i fredelig Samtale. Hun havde faaet ordnet det saaledes, at de to Søstre blev bragte ind hver for sig; den gamle Herre skulde tale med den yngste, og hun og Andrey med Masha.
Skuespiller Magelsen havde mit Ur, og det var jeg næsten stolt af; en Årskalender, hvori jeg havde mit første lille poetiske Forsøg, havde en Bekendt købt, og min Yderfrakke havned hos en Fotograf til Udlån i Atelieret. Så der var intet at sige på nogen Ting. Jeg holdt mine Knapper færdige i Hånden og trådte ind. »Onkel« sidder ved sin Pult og skriver.
Han var jo selv på Vej til »Onkel«, bragte måske sin Forlovelsesring, havde sultet i flere Dage, skyldte sin Værtinde. »Ja,« svared jeg, »når du vil være snar . . . .« »Naturligvis,« sagde han og tog Tag i min Arm; »men jeg skal sige dig, jeg tror dig ikke, du er en Idiot; det er bedst, du følger med derned.«
Det havde været lidt knapt for mig i den sidste Tid; den ene efter den anden af mine Ejendele var bragt til »Onkel«, jeg var bleven nervøs og utålsom, et Par Gange havde jeg også ligget tilsengs en Dags Tid af Svimmelhed. Nu og da, når Lykken var god, kunde jeg drive det til at få fem Kroner af et eller andet Blad for en Føljeton.
Georg sagde imidlertid ikke straks dette til Andrey, men nøjedes med at trykke hans Haand. Saa rykkede han lidt til Side paa Sofaen, hvor han sad, for at gøre Plads til Vennen, og begge lyttede til den Mand, der netop var i Færd med at aflægge sin Beretning for Forsamlingen. Det var „Onkel“, som talte en midaldrende Herre med et glat skægløst Ansigt.
«Herregud Aagot, pas dine egne saker du,» sa Helge hidsig. «Jaja snille dig, ikke bit mig da! Er tante Bekka jaloux paa frøken Winge, nu da?» «Du er da ogsaa det mest taktløse som findes til » «Næst efter din mor jotak, det har onkel Gert sagt til mig engang.» Hun lo. «Men det er da det mest bort i væggen skinsyk paa frøken Winge!» Hun tittet nysgjerrig bort paa de andre to.
Om han ikke kunde give mig nogle Øre for dem? . . . . Så mange, som han selv syntes . . . . Ganske efter hans eget Skøn . . . . For de Knapper? Og »Onkel« stirrer forundret på mig. For disse Knapper? Bare til en Cigar, eller hvad han selv vilde. Jeg gik netop forbi, og så vilde jeg høre ind. Da lo den gamle Pantelåner og vendte tilbage til sin Pult, uden at sige et Ord. Der stod jeg.
„Naa, det er altsaa dig, der er min Kæreste!“ sagde hun smilende, da Andrey kom hen til dem. „Jeg kunde ikke forstaa, hvad Onkel havde ment med sine Ord til Katia!“ „Hvordan har Katia det, og hvordan gaar det eder begge?“ spurgte han. Hun fortalte, at de begge var raske og vistnok snart vilde blive sendte til Sibirien de vidste allerede, til hvilken Mine de skulde.
Hun maalte mig med et blik, som hvis blikke kunde tilintetgjøre o.s.v. som der staar i romanerne. Men Ratje er ikke saa let at knuse, ved du. Med min sødeste stemme fortsatte jeg: «Og onkel Dick vil blive saa henrykt over at se Jer.»
Men når jeg ret betænkte mig, så skulde jeg jo egentlig i Retning af »Onkel« min egentlige »Onkel« når jeg gik hjem? Endelig rejste jeg mig og drog mig sent og tuslet henefter Gaderne. Det begyndte at brænde over mine Øjenbryn, det trak op til Feber, og jeg skyndte mig alt, jeg kunde. Atter kom jeg forbi Bagerbutiken, hvor Brødet lå. Så, nu standser vi ikke her! sagde jeg med tilgjort Bestemthed.
Dagens Ord
Andre Ser