United States or Liechtenstein ? Vote for the TOP Country of the Week !
Dales hjerne arbeidet hurtig; han hadde trænet den til det. I
Og nøiagtig to uker og to dage efter kom Kerr ind paa Dales kontor og sa at motorerne var færdige til at sættes ind. Hele hans arbeidsslitte ansigt var et eneste triumferende smil. Samme dag var ogsaa propellerne færdige og sat ind i maskinhallen, hvor alt skulde sættes sammen.
Sir Ralph smilte, men gav dem lov til at være med. Tidlig næste morgen, litt trætte at se paa unegtelig, men allikevel saa energiske som vel mulig, sat de alle samlet til frokost i Dales villa.
Snart kjæmpet aeroplanet sig fremover, for saa igjen tvunget av sin styrer, midt imot et 20 meters vindkast, at bli bokstavelig presset bakover igjen. Men det kjæmpet fremdeles. Og da hver eneste liten del av det, selv motoren som gav det kraft til at kjæmpe mot vinden, var arbeidet i Dales egen fabrik, turde han betro sit liv til det. Nedover, ustanselig kjæmpende sig frem, kom biplanet.
„Hat et uheld, saa det haster, tænker jeg,“ mente Kerr. De tre gik videre, ind paa en sidevei som førte til Dales kontor. Han aapnet selv, og de famlet sig frem gjennem den mørke gang som endte ved Dales dør. Kerr gik først; pludselig hører de to andre ham snuble og sætte skarpt i: „Jeg spør hvad dette
Saa gav han sig til at se igjennem nogen kontrakter om konstruktion og salg av flyvemaskiner. De hadde i flere dage ligget og ventet paa at bli gjennemset. Han sat sterkt fordypet og med rynkede øienbryn og læste gjennem disse svære dokumenter, da han hørte nogen i gangen utenfor. Døren gik op, og ind kom to mænd som begge var Dales høire haand i alle slags flyveforetagender.
Men han var fremdeles like ubevægelig og korrekt alvorlig. „Godt.“ Sir Ralph var litt kort. „Telefoner til garagen efter hr. Dales bil, og la os saa faa nogen flere cigarer.“ „Øieblikkelig, Sir.“ Og tjeneren trak sig langsomt og aldeles fattet tilbake.
Hopkins, Dales chauffeur, var en alvorlig, uforstyrrelig ung mand. Han var fortrolig med Dale, ogsaa med hans kjørefart, som visselig ikke var saa let at bli fortrolig med. Dale var anset for at være en av de første automobilkjørere i England. Hans begreper om tempoet var merkværdige. Han var ikke tilfreds med almindelig tøf-tøf-kjøring. I
Han viftet beroligende til dem, og da de andpustne mekanikere var kommet frem, hørte de til sin forbauselse Dales velkjendte stemme: „All right! Ingenting i veien. Hent bare en stige en av dere. Jeg føler ikke netop trang til at bli sittende heroppe resten av dagen.“ De dernede hilste ham med et hjertelig hurra. Men det hele forekom dem som det rene mirakel.
„Og du, Jack?“ Jack stod fremdeles ved rækverket og saa op mot fjeldet. Han svarte ikke paa Dales spørsmaal, men spurte pludselig: „Har nogen kikkerten?“ „Jeg har den,“ svarte Sir Ralph. „Ja, se da gjennem den, tilvenstre, næsten op paa toppen. Kan du se en fremspringende kant der, eller avsats?“ Jack talte fort og ivrig.
Dagens Ord
Andre Ser