United States or Anguilla ? Vote for the TOP Country of the Week !


Sir Ralph lo og nød den forbauselse som endnu stod skrevet paa gutternes ansigter. „Naa ja: En, to, tre!“ Og dermed knappet han op sin frak. Under den blinket det i noget metal.

Min første Følelse var en stupid Forbauselse over at finde mig selv ude under åben Himmel, men snart afløstes denne af et bittert Mismod; jeg var lige ved at græde af Sorg over endnu at være ilive. Det havde regnet, mens jeg sov, mine Kiæder var ganske gennemvåde, og jeg følte en Kulde i mine Lemmer.

Da den kom inden praiehold blev Ratje nødt til at tage hænderne fra ansigtet og svare, og Dick saa da til sin usigelige forbauselse at taarerne formelig silte nedover kinderne paa Ratje. Dick blev saa tankefuld. Han glemte baade at han var vaad og at han frøs. Der havde været sjøforklaring; men nu var den over og Ratje og Darling stod ude paa gaden igjen. Det var saa forbistret underlig.

Han fór op, men istedenfor at ringe, gik han raskt over til en portiere som hang mellem hallen og en lang gang ned til tjenernes værelser. Han puffet utaalmodig portieren tilside, tok saa to skridt tilbake, maalløs av forbauselse. Like bak portieren stod tjeneren Simmonds, stum og sfinxlignende. Hans bleke, glatrakede ansigt var aldeles ubevægelig; der var bare et underlig glimt i øinene.

Døren var utenfra blit sprængt tilside med et eller andet instrument, og Longley stirret i høieste forbauselse paa fire mænd som kom stormende ind i aeroplanet, stygge, sortsmuskede fyrer, italienere eller spaniere saa det ut til, med tilsølte, fillete klær og skidne skjerf bundet om halsen. To av dem hadde revolvere i haanden, de andre hadde korte, bredbladede kniver.

Jeg satte mig igen, glemte Avisen, de mærkelige Dokumenter, blev ivrig og faldt den anden i Talen. Den lille Dværgs Godtroenhed gjorde mig dumdristig, jeg vilde lyve ham hensynsløst fuld, slå ham storslagent af Marken og bringe ham til at tie af Forbauselse. Om han havde hørt om den elektriske Salmebog, som Happolati havde opfundet? Hvad, elek . . . .

Den første blev staaende og maape av forbauselse, men da han fik se sin anfører ligge utstrakt paa gulvet, løftet han krigersk brækjernet han hadde i haanden. Kerr løp behændig til siden, undgik slaget, og grep manden om livet. Men i det samme kom de to andre efter, og den ene fyrte av et revolverskud.

Da han saa kom strævende efter, hørte han Kerr rope der oppe: „Holder du mig for nar, Tony? Er det en spøk?“ „Hvad er spøk?“ „Dette om sjøen, vel.“ „Hvad er det med den da?“ „ Her findes ingen sjø. “ Tony stanset som han skulde være truffet av et skud. Saa stor var hans forbauselse, at han et par minutter ikke fik et ord frem. Endelig gispet han: „Ingen indsjø? Kerr, det maa være Dem som spøker?“

Da han næste morgen naadde fortet, mottok Sheridan ham med den største forbauselse.

I Førstningen havde jeg ingen klar Bevidsthed om, hvad der var foregået med mig, jeg mig omkring med Forundring, følte mig totalt forbyttet i mit Væsen, kendte mig slet ikke igen. Jeg følte mig efter opad Armene og nedad Benene, faldt i Forbauselse over, at Vinduet stod den Væg og ikke den stik modsatte Væg, og jeg hørte Hestenes Trampen nede i Gården, som om den kom ovenfra.