United States or Uzbekistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og det nytted alligevel ikke; såsnart de små Kødsmuler var blevne varme i Maven, kom de desværre atter op. Jeg knytted vanvittigt Hænderne, stak i at græde af Hjælpeløshed og gnaved som en besat; jeg græd, så Benet blev vådt og skiddent af Tårer, kasted op, banded og gnaved igen, græd som Hjærtet skulde briste og kasted atter op. Og jeg svor med høj Røst alle Verdens Magter ned i Pinen. Stille.
Af detektiven fik jeg siden vide, at Dick kom til hende i varetægts-arresten. Da havde hun først spillet fornærmet og nægtet alt; men om lidt var hun stukket i at jamre og græde, og saa havde hun erkjendt tyveriet og en hel del andet, som ikke var pent og passende for en ung pige.
Min første Følelse var en stupid Forbauselse over at finde mig selv ude under åben Himmel, men snart afløstes denne af et bittert Mismod; jeg var lige ved at græde af Sorg over endnu at være ilive. Det havde regnet, mens jeg sov, mine Kiæder var ganske gennemvåde, og jeg følte en rå Kulde i mine Lemmer.
Men desuagtet fik det Andrey denne Mand med Jernnerver til at græde som et Barn; thi han modtog det først to Dage senere, da den Haand, som havde skrevet det, allerede var kold, og det Hjerte, som havde dikteret disse simple, rørende Ord, havde ophørt at slaa.
Jeg tørred Sveden af mit Ansigt og drak store, friske Åndedrag ind. Hvor havde jeg ikke løbet! Men jeg angred det ikke, det var vel fortjent. Hvorfor havde jeg også villet begære den Krone? Nu så jeg Følgerne! Og jeg begyndte at tale mildt til mig selv, holde Formaninger, som en Moder kunde gjort. Jeg blev mer og mer rørende, og træt og kraftløs begyndte jeg at græde.
Du havde sunget om al den lyst, som mægter at rummes i et menneskes bryst: du havde sunget om det frejdige liv blandt herrer og fruer. Alt som bedst kom bejlere fra øst og bejlere fra vest; og så så blev jeg min husbonds viv. GUDMUND. Å, Margit! MARGIT. Der gik ikke lang tid hen, før jeg måtte så bitterlig græde. At tænke på dig, min frænde, min ven, det blev min eneste glæde.
Jeg havde ikke undset mig for at gøre mig bevægelig og stå og græde til de mindste Kræmmere. Og hvad havde det nyttet? Stod jeg måske ikke fremdeles uden en Brødbid at stikke i Munden. Jeg havde opnået at få mig til at væmmes ved mig selv. Ja, ja, nu måtte det komme til en Ende! Retnu stængte man Porten hjemme, og jeg fik skynde mig, hvis jeg ikke vilde ligge på Rådstuen inat igen . . . .
Jeg var allerede et Stykke nede i Gaden, da han råbte efter mig om Pakken. »Behold den, behold den!« svared jeg; »den er Dem vel undt! Det er bare et Par Småting, en Bagatel omtrent alt, jeg ejer på Jorden.« Og jeg blev rørt over mine egne Ord, de lød så trøstesløse i den tusmørke Aften, og jeg stak i at græde . . . .
Dagens Ord
Andre Ser