United States or Seychelles ? Vote for the TOP Country of the Week !


Ikke før er jeg kommet hjem, saa begynder detHan skrek pludselig i, og han truet ut i luften med knyttet haand: «Aa jeg hader det, hader det der, som skal hette mit hjem .» «Gutten min, gutten min du maa ikke . Aa kjære vennen min, ikke ta det slik daHun drog ham ind til sig saa tæt saa tæt. «Helge! Hør paa mig, min elskede ven hvad har det med os at gjøre da.

For de bedste av dere er det en stund og da tror jeg sandelig det er fordi, mens dere er unge og vakre, er dere saa sikre paa, at «han» kommer nok. Men drar det saa ut, og han viser sig ikke paa skuepladsen, og dere begynder at komme litt ut i aarene saa sløier dere av i arbeidet og gaar omkring trætte og misfornøiede og utilfredstillede » Jenny nikket. «Hør nu Jenny.

Som ekstratraktement fik de ogsaa istand ristet brød, rikelig forsynt med smør og servert pent paa et litet aluminiumsfat. Klokken var fire, da Sir Ralph inviterte alle ind i salongen til te. De svævet fremdeles over fransk land, og var nu i en høide av næsten 10 000 fot. Den lange reise begynder.

Jeg vender mig bort, forat han ikke skal se, at jeg ingen Vest har , når jeg åbner Frakken og tager Manuskriptet op af Lommen. »Det er bare en liden Karakteristik af Correggiosiger jeg, »men den er vel ikke skrevet slig, desværre, at . . . .« Han tager Papirerne ud af min Hånd og begynder at blade i dem. Han vender sit Ansigt mod mig.

Det er det hele.» «Du har kanske midler til at tvinge ham du, Dick.» «Se, din vesle taagehjerne begynder at skimte en tranlygte gjennem skodden nu, lader det til. Jeg siger ikke, at jeg har midler til at tvinge ham; men hvad jeg mener er at vi maa arrangere det slig at Hahn & Hinken vil sælge naar vi vil kjøbe

NILS LYKKE. Hvad vædder vi, at I går med mine og Peder Kanzlers anslag? FRU INGER. Østråt gård mod eders knæspænder! FRU INGER. Herr rigsråd! FRU INGER. Eders skemt begynder at blive noget lystig, herre! NILS LYKKE. Den bliver lystigere endnu, i det mindste for mig. I pukker at have overlistet mig. I truer med at dynge mig alle menneskers hån og spot.

Hvad vil I gøre med ham? Giv mig ham igen! Dræb ham ikke for mig! OLAF SKAKTAVL. Ah. jeg begynder at begribe FRU INGER. Og denne angst ; denne kvælende rædsel . Jeg har båret det i mangfoldige år, og skulde det briste alt tilhobe, og jeg får friste slig nød og kvide! Herre min Gud, er dette ret af dig? Var det derfor, du gav mig ham? Hvor har I ham? Hvor er han?

NILS STENSSØN. Ikke andet? I skal ti eder, om I vil. NILS LYKKE. Alvor, herre! Jeg spøger ikke med jer. NILS STENSSØN. ja, ja; jeg er alvorlig. NILS LYKKE. I Dalarne kaldte I eder grevesøn; ikke ? NILS STENSSØN. Ej, begynder I nu med det igen? Jeg har jo ærligt skriftet for eder NILS LYKKE. I forstår mig ikke. Hvad I dengang sagde, var sandhed. NILS STENSSØN. Sandhed? Hvor vil I nu hen?

Du skal se syner her, som du aldrig har set i Englands kongsgårde; vi vil være sammen som søstre den tid du gæster mig; ned til havet skal vi , når uvejret ret begynder igen; du skal se bølgerne flyve mod land som vilde, hvidmankede heste, og hvalerne langt derude! De går mod hinanden, som kæmper i stål og plade!

I Matroser, mine Venner, rækker mig de brune Hænder! dræber med et kraftigt Tag Angsten i mit Hjerteslag! Thi, skjøndt Daare meer end Synder, dog begynder denne Vei med sporløst Fjed, denne dumpe Eensomhed, fælles, Katakombens liig, mægtigt at forfærde mig.