United States or São Tomé and Príncipe ? Vote for the TOP Country of the Week !
Naar hun forstod, at han længtes naar det pinte hende hvergang de var sammen at vite sig begjæret og se at han kjæmpet for at skjule det, som han var altfor stolt til at ville vise.
Hun så hurtig op, men svared ikke. Jeg følte, at jeg pinte hende med min Nærværelse, og vilde gøre kort Proces. Jeg gik til Døren. Vilde hun ikke kysse mig mer nu? Ikke engang række mig Hånden? Jeg stod og vented. »Skal De gå nu da?« sagde hun, og hun stod endda stille borte ved Kaminen. Jeg svared ikke. Jeg stod ydmyget og forvirret og så på hende, uden at sige noget.
Rart var det igrunden at sitte her med de vildfremmede mennesker. Han følte sig alene men nu pinte det igjen ikke. Den vendte tilbake, den befriede, lykkelige stemning fra kvelden før . Og han saa paa de andre paa de to unge piker. Jenny og Fransiska nu visste han, hvad de het, og ikke stort mere.
Ret betænkt vilde jeg ikke forgribe mig på Kant; jeg kunde jo undgå det, jeg behøved blot at gøre en ganske umærkelig Bøjning, når jeg kom til Spørgsmålet Tid og Rum; men Renan vilde jeg ikke svare for, gamle Sognepræst Renan . . . . Under alle Omstændigheder galdt det at gøre en Artikel på så og så mange Spalter; den ubetalte Husleje, Værtindens lange Blik om Morgenen, når jeg traf hende i Trapperne, pinte mig hele Dagen og dukked frem igen endog i mine glade Stunder, når jeg ellers ikke havde en mørk Tanke.
Jeg blev fastere og fastere bunden til denne Beværtning, dette Logihus for Rejsende, hvor jeg havde fået bo, trods min Forkommenhed. Mine Penge var for længe siden opbrugte, og jeg vedblev alligevel at gå og komme på dette Sted, som om jeg havde Ret dertil og hørte hjemme der. Værtinden havde endnu intet sagt; men det pinte mig alligevel, at jeg ikke kunde betale hende. Således forløb tre Uger.
Tania, min elskede, min egen, holder du virkelig af mig?“ spurgte han med skælvende Stemme. Hun klyngede sig kun tættere ind til ham. „Du slemme Mand, hvorfor har du pint mig saadan?“ hviskede hun smilende. „Tilgiv mig, min elskede! Jeg pinte jo ogsaa mig selv.
Et Par korte Sætninger kom istand med stort Besvær, et Snes fattige Ord, som jeg pinte frem med Vold og Magt, for dog at bevæge mig fremad. Da standsed jeg, mit Hoved var tomt, jeg årked ikke mer.
Slik vilde han se det aldrig forstaa, at hun sørget, fordi hun intet, intet, intet hadde kunnet gi. Aa han pinte hende, naar han talte om hendes gaver. Ja hun var jomfru, da hun blev hans. Han mindedes det som maalte han med det, hvor uendelig dyp og vældig hendes kjærlighet var. Naar hun hadde skjænket ham sin ungdoms renhet. Sine niogtyve aars renhet.
Dagens Ord
Andre Ser