United States or Italy ? Vote for the TOP Country of the Week !
Allikevel fik han en rent meningsløs lyst til at gaa ind og kjøpe, spørre, prutte, handle . Han var kommet ind i en liten kvalm butik, næsten før han selv visste ordet av. Der var forresten moro alverdens rare greier: gamle kirkelamper under taket, silkefiller med guldblomster paa rød og grøn og hvit bund, itubrukne møbler. Bak disken sat en gulhydd, mørk gut med haken blaa av skjegrot og læste.
Mæt og kvik av vinen gik han nedover i en ny retning skimtet lange, lave, forfaldne hus og høie havemure, kom gjennem en forfalden porthvælving og til en bro, som han gik utpaa. En mand i et bomhus stanset ham og fik gjort Helge begripelig, at han skulde ut med en soldo. Over paa den anden side laa en stor mørk kirke med kuppel.
Jeg gik rundt Slottet tre, fire Gange, tog derpå den Bestemmelse at vende hjem, gjorde endnu en liden Afstikker ind i Parken og gik endelig tilbage nedad Karl Johan. Klokken var omkring elleve. Gaden var temmelig mørk, og der vandred Mennesker omkring overalt, stille Par og larmende Klynger om hinanden.
Hun viste vei over den runde plads bakom broen. Mellem alle osterierne valgte hun en liten have. Bakom nogen skur med borde og straastoler stod der en bænk under nakne almetrær. Utenfor haven var der en grøn eng bortom den løftet høiden paa den anden side elven sig mørk mot den skybleke himmel. Fransiska brøt en kvist av hyldebuskene langs gjærdet.
Jeg var bange for, at hun tvang sig selv til at vise denne Ømhed, jeg sagde blot: »Hvor De er dejlig nu!« Mer sagde jeg ikke. Jeg omfavned hende voldsomt, trådte tilbage, stødte til Døren og gik baglænds ud. Og hun stod igen derinde. Vinteren var kommet, en rå og våd Vinter næsten uden Sne, en tåget og mørk evigtvarende Nat, uden et eneste friskt Vindstød, så lang som Ugen var.
Ret betænkt vilde jeg ikke forgribe mig på Kant; jeg kunde jo undgå det, jeg behøved blot at gøre en ganske umærkelig Bøjning, når jeg kom til Spørgsmålet Tid og Rum; men Renan vilde jeg ikke svare for, gamle Sognepræst Renan . . . . Under alle Omstændigheder galdt det at gøre en Artikel på så og så mange Spalter; den ubetalte Husleje, Værtindens lange Blik om Morgenen, når jeg traf hende i Trapperne, pinte mig hele Dagen og dukked frem igen endog i mine glade Stunder, når jeg ellers ikke havde en mørk Tanke.
GUNNAR. Hjørdis, ti jeg byder dig! HJØRDIS. Sigurd stred mod otte mænd og var fuldt rustet; Gunnar gik til mit bur ved mørk nat, fældte bjørnen, som havde tyve mænds styrke, og bar dog kun et kort sakssværd i hånden. Sigurd, vil du tåle ! Vær rolig! Og nu, I gæve mænd, hvo er djærvest, Sigurd eller Gunnar? GUNNAR. Stille! Sig frem, det kræves med rette!
Han spurte paa tysk en konstabel efter veien til Peterskirken, og konstablen svarte først paa fransk og saa paa italiensk, og da Helge blev ved at ryste paa hodet, snakket han fransk igjen og pekte opover med strømmen. Helge drev paa den veien. En vældig mørk murmasse stod mot himmelen, et lavt rundt taarn med takkete murkranser og en kulsvart silhouet av en engel paa toppen.
Dagens Ord
Andre Ser