United States or Germany ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han er fast bestemt at modta kald etsteds blandt emigranterne, og derfor Gud, han har da ikke gemt det gale indfald? Hent Anna og fru Stråmand og fru Halm! Ja, sligt hindres! ANDRE. Vi gøre kvalm! At som prest derover ANNA. Ja, jeg véd. FRU HALM. Og du har lovet ham ! At rejse med. har han snakket for dig! Nej, hvor snedig! FALK. Men husk den indre trang hos ham !

GULDSTAD. Det siger jeg imorgen, ikke før. FALK. Det er Dem selv! GULDSTAD. Tror De, som slig, mig duelig? FALK. En bedre helt var sikkert ikke mulig. Men nu heltinden? Hun skal sikkert hentes fra landets friluft, ej fra byens kvalm? Hys, det er knuden og med den ventes! FALK. Å, hende kender De visst meget bedre; min dom kan hverken skæmme eller hædre.

GREGERS. Ikke gild som i Deres tid. Den er hugget svært ud. EKDAL. Hugget ud? Det dra'r efter sig. Der er hævn i skogen. Vær god-, lidt til, far. GREGERS. Hvorledes kan en mand som De, slig en friluftsmand, leve midt i en kvalm by, her inde mellem fire vægge? Å, her er ikke ilde her. Slet ikke ilde. GREGERS. Men alt det, som Deres sind er vokset sammen med?

Han havde naturligvis været i den dødeligste Angst for sin Post, havde ikke vovet at gøre nogen Kvalm for disse fem Kroner, som Forretningen havde tabt. Og jeg havde benyttet mig af hans Frygt, havde pint ham med min højrøstede Tale, spiddet ham med hvert Ord, som jeg råbte ud.

Jeg var også temmelig kvalm. Mit Hår vådt og koldt om min Pande; jeg rejste mig Albuen og ned Hovedpuden: vådt Hår også igen den, i små Dotter. Mine Fødder havde hovnet op inde i Skoene i Løbet af Natten, men de smærted ikke, jeg kunde blot ikke røre Tæerne stort, de var blevne for stive.

Tanken er mig kvalm, som i det slappe ord "det næste" ligger, det gør hver glædens rigmand til en tigger! Hvis jeg som sprogets sultan måtte råde en time kun, det silkesnoren fik, og skulde ud af verden uden nåde, som b og g af Knudsens grammatik. STYVER. Hvad har du da imod det håbets ord? FALK. At det formørker os Guds fagre jord.

Det var slet ikke sagt, at jeg kunde beholde en Slurk Vand heller; min Mave tålte ikke længer nogen Ting, jeg følte mig endog kvalm af det Spyt, jeg gik og svælged ned. Men Knapperne? Jeg havde slet ikke forsøgt med Knapperne endda? Da stod jeg plat stille og gav mig til at smile. Kanske blev der alligevel en Råd! Jeg var ikke helt fordømt!