United States or Saint Kitts and Nevis ? Vote for the TOP Country of the Week !
GREGERS. Ikke så gild som i Deres tid. Den er hugget svært ud. EKDAL. Hugget ud? Det dra'r efter sig. Der er hævn i skogen. Vær så god-, lidt til, far. GREGERS. Hvorledes kan en mand som De, slig en friluftsmand, leve midt i en kvalm by, her inde mellem fire vægge? Å, her er ikke så ilde her. Slet ikke så ilde. GREGERS. Men alt det, som Deres sind er vokset sammen med?
SIGURD. Og jeg for en mødig kvinde. ØRNULF. Mine mænd er mere værd end dine kvinder! SIGURD. Så må skoggangsmænd stå højt i pris på Helgeland! Dyrt skal du bøde for de ord! Nu vil det gaa dig ilde, gubbe! Min husbond strides med en fremmed! ØRNULFS SØNNER. Til hjælp for gubben! Bliv hvor I er; jeg magter ham vel alene! Lad mig slåes i fred! SIGURD. Se først dit eget! Godt var det hugget, hærmand!
Det velbyggede fartøi formelig danset fremover fra sjø til sjø; medens «Styggen», som egentlig var alt andet end skikket for færden, laa og hugget i sjøerne som et traug. Men nordover bar det. Forbi Møgster og Marsteinen, og endnu var det uafgjort om afstanden mellem de to vokset eller minket.
Før Dave drog avsted, sørget han paa det bedste for sin kamerat. Bills seng blev trukket bort til peisen, saa han kunde passe varmen uten at forlate sengen. Dave hadde hugget og laget op en stor stabel ved, og al provianten blev anbragt indenfor Bills rækkevidde.
Den ene var meget lys, med noget lyst skindtøi. Det var, som han blev glad bare av at læse gatenavnene paa hushjørnerne, de indfældte hvite marmorplater med de rene, latinske typer hugget ind. Gaten han fulgte, endte i en aapen plads ved en hvit bro, hvis to lygterader brændte sykt og grøngult mot det vældige, bleke lys, som drev ned fra den urolige himmel.
Fuldstændig fiasko!“ ropte han ut til Longley. Uagtet hulen var hugget ut i fjeldet, indeholdt den ingen verdens ting. Dale kom mismodig ut igjen for at trække frisk luft. „Kan nogen ha været her før, Dale, og tømt hulen?“ spurte Jack. „Oprigtig talt, Jack, det aner jeg ikke.“
Først maatte han jo opdage mors bryst, som han nu bare blindt hugget sig fast i og sine egne smaa fingre, som han ikke kunde faa ut fra hinanden endda, naar han filtret dem sammen og om litt kunde han kjende mor, og titte efter lampen og mors ur, naar hun lot det dingle foran ham der var saa meget, som lillegut skulde lære. Aa gud. I en skuf laa alle hans saker, og hun saa aldrig paa dem.
Men nei, lemmen stod der, likesaa ubevægelig som om den skulde være klippen selv. Pustende og stønnende gav de sig over. „Vi spilder bare tiden med dette,“ sa Dale. Da kom Longley med et godt raad. Han foreslog at de skulde se at faa hugget om et litet træ nede i fjeldskraaningen, og saa bruke det som en slags brækstang.
Dagens Ord
Andre Ser