United States or Bolivia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og bare det, at nogen ikke lar sig fornedre eller reducere av livet, synes jeg er nok til at gjøre en optimistisk. Vi skal ind her,» sa hun. «Dette ligner mere en Montmartrekneipe eller saant, synes jeg ikke sandt?» Helge saa sig omkring. Langs væggene i det bittelille lokale løp smale plyschbetrukne bænker. Der var smaa marmorborde, og paa disken brandt det under to store nikkelkokere.
»Jeg mener en halv Øl, eller hvad De vil . . . . af mig . . . . atpå . . . . dersom De vil . . . .« »Nej, mange Tak!« svared jeg. »Ikke nu. Jeg skal komme igen en anden Gang.« Hun trak sig tilbage og satte sig indenfor Disken; jeg så blot hendes Hoved. Hvilket underligt Menneske! Da jeg blev færdig, gik jeg med en Gang til Døren, jeg følte allerede Kvalme. Jomfruen rejste sig.
»Jeg har ingen Hast,« siger jeg, bange forat forstyrre ham og gøre ham utålmodig med min Henvendelse. Min Stemme lød så forunderlig hul, jeg kendte den næsten ikke selv igen, og mit Hjærte slog som en Hammer. Han kom mig smilende imøde, som han plejed, lagde begge sine Hænder flade på Disken og så mig ind i Ansigtet, uden at sige noget.
Det kunde ikke falde mig ind, sagde jeg, at gå lange Veje for en hvilkensom helst sådan Blyant; men med denne var det en anden Sag, en egen Årsag. Så ringe som den så ud, havde denne Blyantstump simpelthen gjort mig til det, jeg var i Verden, så at sige sat mig på min Plads i Livet . . . . Jeg sagde ikke mer. Manden kom helt hen til Disken. »Ja så?« sagde han og så nysgærrigt på mig.
Engang blir der vel en Råd . . . . Det var en mindre Garnhandel, et Sted, jeg aldrig tidligere havde betrådt. En enkelt Mand indenfor Disken, Kontor indenfor med Porcellæns Skildt på Døren, pakkede Hylder og Borde i lang Række. Jeg vented til den sidste Kunde havde forladt Butiken, en ung Dame med Smilehuller. Hvor hun så lykkelig ud!
Tyveriet stormed ind på mig med alle dets Detaljer; jeg så den lille Butik, Disken, min magre Hånd, da jeg greb Pengene, og jeg udmaled mig Politiets Fremgangsmåde, når det kom og skulde tage mig.
En Kone står ved Disken og gør Indkøb; der ligger flere små Pakker i forskellige Sorter Papir ved Siden af hende. Betjenten, der kender mig og ved, hvad jeg sædvanligvis køber, forlader Konen og pakker uden videre et Brød ind i en Avis og lægger frem til mig. »Nej det var egentlig et Lys iaften,« siger jeg.
Jeg gjorde et Slag henimod Døren og vendte atter tilbage til Disken, som om jeg havde glemt noget; jeg mente at skylde ham en Forklaring, en Oplysning, og jeg gav mig til at nynne, forat gøre ham opmærksom. Da tog jeg Blyanten i Hånden og holdt den ivejret.
Nu står jeg og ser på disse Penge et Sekund, jeg fornemmer, at det er galt fat med noget, jeg overvejer ikke, tænker slet ikke på nogen Ting, falder blot i Staver over al denne Rigdom, som ligger og lyser foran mine Øjne. Og jeg samler mekanisk Pengene op. Jeg står der udenfor Disken, dum af Forundring, slagen, tilintetgjort; jeg gør et Skridt hen mod Døren og standser igen.