Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 24. juni 2025
LIND. Til langt på dag; jeg gik tilsengs så mat, og dog på samme tid i slig en rørelse; jeg frygted næsten, jeg var bleven gal. FALK. Å ja, du led jo af et slags forgørelse. LIND. Men Gud ske lov, så vågned jeg normal. Herr Lind! Der er de efter mig igen! Kom, lad os gå. FRØKEN SKÆRE. Nej bi; hvor skal De hen? Lad os i hast få ende på uenigheden, Som De og Deres kæreste er kommen i.
CATILINA. Lad hævne, hvo der vil; jeg gør det ej, Dog, taus foragt er også jo en hævn; den være skal min eneste. CETHEGUS. Aha, vi kom nok i en ubelejlig stund. Men morgendagen vil dig sikkert bringe på andre tanker. CATILINA. Hvorfor morgendagen? CETHEGUS. Her går en hob forunderlige rygter. Nys er en vestalinde ført til døden En vestalinde? Ah, hvad siger du? LENTULUS. Ja visst; en vestalinde.
GREGERS. Nej, nej, gør ikke det; jeg vil heller vente lidt. GREGERS. Å lad bare ligge. Er det billeder, som skal gøres i stand? HEDVIG. Ja, det er lidt, jeg skulde hjælpe far med. GREGERS. Lad endelig ikke mig forstyrre Dem. HEDVIG. Å nej. GREGERS. Har vildanden sovet godt i nat? HEDVIG. Jo tak, jeg tror visst det. Ved dagslys ser det ganske anderledes ud end igår i måneskin.
Her kues åndens stolthed og dens flugt; her slukker lavhed hver en herlig funke før den til flammers leg får blusse frem. Kom, lad os flygte; se, for frihedssindet er hele jordens kreds et fædrehjem! CATILINA. O, mægtig tryllende du drager mig FURIA. Så lad os nytte dette øjeblik! Højt over fjelde; vidt bag havets flade, langt, langt fra Roma stanser først vor flugt.
SIGURD. Men hør dog først ØRNULF. Nej, siger jeg! Selv må jeg fremme min ret; lad så lykken råde. Vennesæle råd er det Sigurd giver, men vil du fremme din ret efter bedste evne, så kan jeg råde bedre. Regn aldrig på bøder så længe Hjørdis har noget at sige; men hævn kan du få, ifald du vil lyde mig. ØRNULF. Hævn? Hvad råder du da til? SIGURD. Til ondt, det ser jeg nok! Hør ikke på ham!
HJALMAR. Kære, lad os ikke tale om det. Min stakkers ulykkelige far lever naturligvis hjemme hos mig. Han har jo ingen anden i hele verden at holde sig til. Men dette her er så knusende tungt for mig at tale om, ser du. Sig mig heller, hvorledes du har havt det der oppe på værket. GREGERS. Dejlig ensomt har jeg havt det, havt god anledning til at gruble over mangt og meget.
DAGNY. Imorgen ruster du vel dit skib og farer med til Island? Hvad skal jeg der? Nej, jeg vil til mine sønner. Fader! Gå ind, og lad mig sidde; har uvejret legt om mig en nat eller to, så er det gjort, tænker jeg. SIGURD. Sligt kan du ikke tænke på! ØRNULF. Undres dig at jeg vil hvile! Mit dagværk er jo endt; jeg har højlagt mine sønner. Gå, gå!
„Skriv hans Navn op inde i Kontoret!“ afbrød han hende kort; „men lad det ikke hænde oftere! De ved, at det er imod Reglementet!“ En gammel, skaldet Herre, som et Øjeblik før var kommen ind, havde imidlertid nærmet sig og betragtede Andrey med et mistroisk forskende Blik.
Din trolddomskunst har været dig overmægtig; den har kastet en sjælesot på dig! Gunnars gård, den brænder! HJØRDIS. Lad brænde, lad brænde! Skysalen deroppe er bedre end Gunnars bjælkestue! SIGURD. Men Egil, din søn de fælder ham! HJØRDIS. Lad fældes, så fældes min skændsel med det samme! SIGURD. Og Gunnar, de tager din husbonds liv! HJØRDIS. Det agter jeg ikke!
Dagens Ord
Andre Ser