Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 24. juni 2025
Vor herre lad mig da aldrig leve den dag, da jeg skulde sidde som enke! HJALMAR. Å, det ene som det andet. Nu er jo alt forbi alligevel. Alt! GREGERS. Tør jeg komme? HJALMAR. Ja; kom. Det er sket. GREGERS. Det er? HJALMAR. Jeg har levet den bittreste stund i mit liv. GREGERS. Men også den mest løftede, tænker jeg. HJALMAR. Nå, foreløbig har vi det i al fald fra hånden.
„Lad mig nu høre det hele!“ sagde Zina og greb atter Andreys Arm. Han fortalte med faa Ord, hvad der var hændet. „Vi har i Sandhed haft Lykken med os!“ udbrød Zina. „Hvis vi ikke var komne der i Aften, og du ikke havde fattet Mistanke, hvad vilde der saa været hændet os alle i Morgen?
»Bare fem Øre?« sagde jeg. »Så skal De få ti igen om et Par Dage.« »Kære Mand, vil De have mig til at stjæle af Skuffen?« spurgte han utålmodig. »Ja,« sagde jeg, »ja, tag fem Øre af Skuffen.« »Det blir ikke mig, som gør det,« slutted han, og han lagde til: »Og lad mig sige Dem nu med det samme, at nu kan det være nok af dette.« Jeg drog mig ud, syg af Sult og hed af Skam.
Det skulde så være. Det står skrevet hist oppe i stjernerne, at jeg skal bryde den ene grønne gren efter den anden, indtil stammen står bladløs tilbage. Lad gå; lad gå! Nu får jeg min søn igen. På de andre, på mine døtre vil jeg ikke tænke. Regnskab? Gøre regnskab? Ah, det er først på den store uvejrsdag . Det varer længe, førend den kommer. FRU INGER. Grev Stures røst !
„Naa, her kommer noget om Familien Lad os se, hvad han skriver!“
„Vent paa mig her!“ sagde hun. „Om et Kvarter er jeg tilbage igen. Lad mig se dit Ur?“ Hun sammenlignede det med sit. „Tre Minutter i otte hverken før eller senere er jeg her igen.“ „Naa, jeg ser, at du har bibeholdt dine Petersborger-Vaner!“ sagde Andrey smilende. „Ja, der er intet saa modbydeligt som at vente paa det usikre,“ sagde hun og forsvandt i Mørket.
«Kjære lad være at blande dig op i det, som angaar os her i huset da Aagot,» skar Helge av. «Ja da, ja da. Jeg trodde bare naaja, det kan være det samme.» «Ja det vet gud det kan.» Fru Gram kom ind og tændte lampen. Jenny saa næsten ræd paa hendes lukkede, hatefulde ansigt, som den anden stod der og stirret ut for sig et øieblik med de haarde, gnistrende øine.
Kåben og hatten ? Å, det ligger inde hos mig selv. Far, du må da endelig ikke gøre vildanden noget ondt, mens jeg er ude. HJALMAR. Ikke en fjær skal der ribbes af dens hode. Gina. GINA. Ja? HJALMAR. Fra imorgen af eller, lad os sige fra iovermorgen af kunde jeg ha' lyst til at føre husholdningsbogen selv. GINA. Vil du nu føre husholdningsbogen også?
FURIA. Jeg vidste det! Din sjæl, og ingen anden, er skabt for mig, så råber lydt en røst, som aldrig fejler og som ej bedrager. Så kom! O, kom og lad os følge røsten! CATILINA. Hvad mener du, min skønne sværmerinde? FURIA. Kom, lad os flygte langt fra dette sted; et nyskabt fedreland vi vil os finde.
„Ja, ja, tal ud, hører du! Jeg er rolig. Lad mig høre dine Grunde
Dagens Ord
Andre Ser