United States or Malta ? Vote for the TOP Country of the Week !
Intet andet Køretøj var at se i Gaden, det var Vagtposternes Pligt nu deres Mission som Telegraf var endt at optage enhver Droske, som maatte komme kørende og beordre den til et saa fjernt Sted som muligt, for at Gendarmerne ikke skulde kunne benytte den til Forfølgelsen.
Selvfølgelig opdagede Gendarmerne snart, at den Mand, de søgte, var identisk med ham, som de allerede for to Dage siden havde arresteret, og at den anden i Mellemtiden var forsvunden.“ „Hvad gjorde saa Politiet?“ spurgte Tania videre.
Andrey og Georg satte sig roligt paa Grøftekanten nogle faa Skridt borte og tændte deres Piber. Da Mængden ikke længer hørte nogen Strid, gik snart hver til sit selv Gendarmerne syntes at miste Interessen for deres to Fanger. Men Patrouillen kunde hvert Øjeblik komme. „Stik et Guldstykke til den Slyngel!“ hviskede Georg ind imellem to dygtige Drag af sin Pibe.
Det uventede Angreb drev Gendarmerne tilbage, og det lykkedes hende ved at affyre Skud paa Skud at holde dem borte i flere Minutter, indtil hun selv blev truffen af en Kugle i Hovedet. Hun døde i det Øjeblik, Vasily kom løbende til Undsætning. „Hvilken Helt hun var, denne unge Pige! og hvilken smuk Død!“ udbrød Andrey begejstret.
Saa optaget var Andrey af dette uventede Møde, at han ikke bemærkede, at han selv var Genstand for en temmelig skarp Iagttagelse. En rødskægget Gendarm, der gik efter Fangevognen, havde flere Gange set forskende hen paa Andrey og pressede sig nu imellem Jernstangen og Baaren frem til en af Gendarmerne, der gik forbi. Et Øjeblik efter vendte de tilbage, men da var Andrey forsvunden.
Gendarmer i Færd med at aabne den yderste Port. For Andrey frembød det ikke nogen særlig Fare at vise sig iblandt de almindelige Fængselsbetjente, da ingen af dem med Undtagelse af den ene, der var hans Ven kendte ham af Udseende; men helt anderledes forholdt det sig med Gendarmerne! Han havde al Grund til at holde sig saa meget som muligt paa Afstand fra dem.
Andrey forstod, at Georg ikke lod sig sende bort. „Nuvel, saa lad os straks gaa til Stationen! Vi har daarlig Tid!“ sagde han til Gendarmerne. Det var ham om at gøre saa hurtigt som muligt at komme væk fra Stedet, thi der var allerede fuldt af nysgerrige omkring dem. „De har at vente, til Patrouillen kommer!“ sagde deres Cerberus kort. „Vi kan ikke forlade vor Post for Deres Skyld!“
Georgs spøgefulde Bemærkning om Advokat Repins urolige Søvn syntes at skulle have været et ildevarslende Omen; thi næppe var hans to farlige Gæster ud af Døren, førend Gendarmerne viste sig. Repin var ingen Kujon; men hans Blod stivnede, da Mændene i den forhadte blaa Uniform traadte ind i hans Stue.
Skildvagten uden for Porten, der som de andre havde været optaget af at stirre paa Transportbaaren, havde ikke lagt Mærke til, at Andrey gik, og da Gendarmerne spurgte, om nogen var gaaet ud, forsikrede han højt og helligt og i god Tro, at ingen i Løbet af de sidste fem Minutter havde forladt Vestibulen. Den store Beslutning!
Dagens Ord
Andre Ser