United States or Singapore ? Vote for the TOP Country of the Week !
FALK. Stod jeg da i stimlen? Og det er kravet. Nej, den er forbi, hin isolerthedspagt med mig og himlen. Endt er min digtning indfor stuevæg; mit digt skal leves under gran og hæg, min krig skal føres midt i døgnets rige; jeg eller løgnen en af os skal vige! SVANHILD. Så gå da signet frem fra digt til dåd! Jeg har Dem miskendt; De har hjertevarme; tilgiv, og lad os skilles uden harme
FALK. Ja, og vi skal vise verden, at kærligheden har en evig magt, som bær den uskadt og i al sin pragt igennem døgnets dynd på hverdagsfærden. Igår jeg pegte mod ideens bål, der brandt, som baun på bergets bratte tinde; da blev De ræd, De skalv, thi De var kvinde; nu peger jeg mod kvindens sande mål! En sjæl, som Deres, holder, hvad den lover; se sluget for Dem, Svanhild, sæt nu over!