United States or Republic of the Congo ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det eneste var om kaptein Brinkstein vilde laane ham et par mand i travaljebaaden og bugsere ham ind paa ankerpladsen. Det blev ogsaa enden paa historien. Og vel var det, for det viste sig, at her havde lykken været bedre end forstanden; for næppe var baaden vendt tilbage lige med det samme det saavidt lysnet af daggry i øst før «Ariadne» blev praiet af en skøite som dukket frem af mulmet.

Det var toldskøiten og tolderen gik ombord. Hvad han sagde da han fandt salonen fuld af tomme wiskyfustager skal være usagt; men kaptein Brinkstein havde en hel møie med at faa fyren til at forstaa, at tomme wiskyfader ikke er toldpligtige, og at han havde en speciel fornøielse af at have sligt skrammel i salonen.

Uheldet var passeret ret udfor fyret, og var der ikke tilfældigvis kommet en slæbebaad og hjulpet ham ind her i , saa var skuden sikkert gaaet i stenene. Slæbebaad? Hvilken slæbebaad? Hvor var den nu? Det kunde kaptein Brinkstein desværre ikke sige. Det hele var hændt om natten og han havde rent glemt at spørge om slæbebaadens navn.

Den havde hjulpet ham ind her og var blevet liggende til man ikke længer havde brug for den, hvorefter den var forsvundet, sandsynligvis sydover. Jo det var mulig, at det var «Styggen» af Bergen; men det var ogsaa mulig, at det var en anden. Og mere var der ikke at faa ud af Brinkstein.

Men for sikkerheds skyld faar De se efter om livbaadene er klarStyrmanden gik om sit arbeide og Brinkstein blev staaende igjen paa broen. Der lagde sig et træt trist drag over hans ansigt. Men idet de tre røde lys for tilveirs paa formasten, tog han sig sammen. Han trak i fløitesnoren og udover sjøen klang der et langt skjærende ul.

«Nu skal vi trække kaffe og spise frokost, og naar det er besørget, saa skal vi tørne ind og sove til den store guldmedalje.» «Vel, det er et program som anstaar migEn halv time senere snorksov alle tre. Gamle kaptein Brinkstein paa «Ariadne» stod paa broen og speidet forover. Det blaaste en stiv nordvestkuling og gamlingen var krøbet i ly af brotrækket.

Skipper Brinkstein besvor ham ved alt mellem himmel og jord om at holde det gaaende en stund til, saa de kunde komme sig ind i ly af skjærgaarden og dryppe anker, og han sørget for at baadsmanden ved rattet hørte hvert ord han sagde. Det kunde være hændigt at have et vidne, om der siden blev sjøforklaring. Maskinisten lovet at gjøre sit bedste.