United States or Rwanda ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han saa det blinket idet den eksploderte. Og foran sig saa han Sir Ralphs høire arm falde slapt ned, mens han vaklet og stupte saa lang han var mellem stenene. Men før Dale naadde ham, var han igjen oppe og forsøkte at staa paa benene. „Like ovenfor hoften,“ gispet han, aldeles graa i ansigtet; „men jeg kan kanske klare resten ogsaa.“

Aeroplanet sank og sank, indtil Dale ropte: „Hold dere fast, alle mand! Jeg tænker vi faar nogen ordentlige støt!“ Men advarselen hadde næsten været overflødig. De kom saa behændig ned at understellet bare ganske let kom i berøring med jorden og sendte stenene paa stranden rullende ned mot sjøen, mens aeroplanet kom til ro like ved træbeltet under fjeldet.

Monoplanet hadde svinget halvt om, og hvis de bare hadde løpet paa slet mark men her, paa disse stenene! Hvad var der saa andet at gjøre end at kaste sig overende og be om at bomben heller ikke denne gang maatte træffe dem? Monoplanet var kommet rundt, fløi endda litt lavere, og kom ubarmhjertig mot dem. Nu var det saa lavt at de hørte motorerne snurre like over sig.

Uheldet var passeret ret udfor fyret, og var der ikke tilfældigvis kommet en slæbebaad og hjulpet ham ind her i , saa var skuden sikkert gaaet i stenene. Slæbebaad? Hvilken slæbebaad? Hvor var den nu? Det kunde kaptein Brinkstein desværre ikke sige. Det hele var hændt om natten og han havde rent glemt at spørge om slæbebaadens navn.

Jenny, at du ikke fryser paa din bedre del, slik du sitter paa stenene nu vil jeg i seng subito!» «Ja søvnigHeggen gispet. «Vi faar se at pigge os hjem dere. Det vil si, jeg vil ha en kop kokende melk paa latteriat mit først. Ja, gik vi daDe slentret ned den spanske trappe. Helge saa paa alle de smaa grønne blade, som piblet frem mellem de hvite stentrin.

Og saa, litt til høire for dem, hørte de en lyd av noget som faldt og knustes mot stenene. Sir Ralph og gutterne vendte sig raskt, og saa en flammetunge som glitret svakt i solskinnet. Og saa syntes jorden under den at hæve sig. I

Jeg læner mig ind til Muren, stirrer ned i Stenene og tænker efter. En Knappenål ligger og skinner foran mine Fødder, og jeg bøjer mig ned og tager den op. Hvad om jeg tog Knapperne udaf min Frakke, hvad vilde jeg for dem? Det vilde måske ikke nytte mig, Knapper var nu Knapper; men jeg tog og undersøgte dem til alle Kanter og fandt dem godt som nye.

Paa et sted hvor der var løs jord mellem stenene, fik de se et halvt dusin huller som var gravet en fem, seks fot dype, og med den opkastede jord ved siden av sig. „Aha!“ sa Sir Ralph og spidset munden. „Dette er interessant, Dale? Flere beviser paa vor listige professors flid.“ „Men hvorfor skulde han grave huller her?“ spurte Jack.

Med mange slags rare lyd, idet skrinet gnisset over mot stenene, blev det pludselig synlig, og veltet overende i solskinnet like ved deres føtter. „Ved Jupiter!“ næsten hvæste Dale og gav sig til at stirre paa skrinet. Ganske almindelig saa det ut. Et tungt, mørkfarvet skrin, massivt, omtrent tre fot langt, og kanske et par i bredden, og to brede jernbaand om det.

Hun drog benene op under sig og nøstet sig sammen i en tull paa hans fang. Gert la en arm om hende. Med den frie haand skjænket han vin og holdt glasset til hendes mund. Hun drak begjærlig. Saa tok han kirsebær og gav hende tok stenene fra hendes læber og la paa asjetten. «Mere vin?» «Tak. Du, jeg vil bli hos dig. Jeg sender bud hjem med en visergut, at jeg har truffet Heggen. Han er i byen vist.