United States or Brazil ? Vote for the TOP Country of the Week !


Dale og Longley kjæmpet sig frem med monoplanet hvirvlende efter sig. Ut fra døren paa deres flyvemaskine, hvor gutterne alt var vel i ly, kom en ny figur styrtende mot dem. Det var Kerr. Og med ham til hjælp naadde de stigen. Op fik de Sir Ralph, hvordan visste ingen av dem; men ind blev han halt; de andre efter. Og saa kom smeldet. Like ved foten av stigen brast bomben.

Jeg lagde Mærke til en halt Mand, som skeled stivt hen mig, idet vi passered hinanden. Jeg standsed ham instinktsmæssig, tog til Hatten og spurgte, om han kendte til om »Nonnen« var rejst. Og bagefter kunde jeg ikke lade være at knipse en eneste Gang i Fingrene lige for Mandens Næse og sige: Død og Pine, »Nonnen«, ja! »Nonnen«, som jeg helt havde glemt!

Mine Herrer, der er Normer for et plastisk Kunstnerværk, for en Nutids Ganymedes, medens Jorden gjennemledes i Neapel overalt efter nogle skimmelgrønne Levninger af en Gestalt af en Torso, halv og halt, men som dog skal kaldes skjønneAnna smilte stolt og glad ved de Ord, som hun forstod; men ved Resten, rød som Blod, hun med bøjet Aasyn sad, indtil Raabet: «Se Hurra!

I frugtbar jordbund lignelsen dog faldt; thi for mit syn en anden frem den maned, der ej, som Deres, hinker lam og halt. Jeg Dem, ej som falken, men som dragen, som digterdrage, dannet af papir, hvis eget jeg en biting er og blir, mens sejlgarnssnoren udgør hovedsagen.

Bli staaende der da!“ ropte Sir Ralph, og i det samme kastet Longley taugstigen ut. Den snodde sig nedover som en slange, men faldt ned like utenfor broen. En av officererne lænte sig ut over rækverket og fik saavidt grepet den og halt den ind. Imidlertid fik Dale med adskillig stræv holdt aeroplanet i samme stilling over skibet.

Ratjes haand faldt slapt ned. «Men er der da slet ingen raad?» «Ikke som jeg ser. Jeg kan i det høieste holde det gaaende for halv eller trekvart fart. En times tid kanske, knapt det og.» «HmRatje sagde ikke et ord mere. Han bare krøb op igjen paa dækket. Skøiten var halt stygt indpaa dem nu, og rent mekanisk gik han til rattet igjen og lagde baaden paa ret kurs. Han strøg sig over panden.

I ti Minutters Tid havde jeg stadig havt en gammel, halt Mand foran mig. Han bar en Byldt i den ene Hånd og gik med hele sit Legeme, arbejded af al Magt, forat skyde Fart. Jeg hørte, hvor han pusted af Anstrængelse, og det faldt mig ind, at jeg kunde bære hans Byldt; jeg søgte dog ikke at indhente ham. Oppe i Grændsen mødte jeg Hans Pauli, som hilste og skyndte sig forbi.