Han taler jo meget godt norsk og hans engelsk er aldeles upaaklagelig; endog høiskoleprincipalen borte i byen sa efter avslutningsfestlighetene ifjor, at pastor Reiersons engelsk var meget god.“ „Det er ikke nok at han kan engelsk, han maa være perfekt i engelsk,“ sa John Asber. „Mener du da at det ikke er nøie med prestens norsk,“ sa Petter Hendrickson, som før intet hadde talt. „Aa, den som taler norsk i vor tid faar bare gamle kjærringer til at høre paa sig,“ sa W. U. Nelson. „Vi vet nok alle, at prestene nu tildags maa kunne engelsk,“ sa Nils Olson, „men jeg for min del tror at norsken vil leve længe endnu, saa prestene maa kunne baade norsk og engelsk, og disse unge prester, som kan bare engelsk og ikke nogenlunde korrekt norsk, vil bli like saa ilde ute som de der ikke kan tale perfekt engelsk.“ „Forresten, hvorledes tror du det vilde gaa om alle menigheter handlet som vi gjør?

Og I, fru Inger, lad vort regnskab være glemt! Vær højmodig og taus! Tro mig, I skal komme til at vide mig stor tak, før dagen gryr. Jeg forstår ham! ELINE. Han har banket min dør og sat denne ring min finger. FRU INGER. Og han har dig kær af hjertet? ELINE. Det har han sagt, og jeg tror ham. FRU INGER. Snildt handlet, Eline! Ha-ha, min herr ridder, nu begynder jeg!

Han mente man kunde benytte sig av pastor George Lewis fra Ottawa menighet til at holde julepræken; men menigheten hadde nu anden gang handlet paa egen haand stik imot W. U.’s vilje. Folk var grepet av Guds ord og naar ordet begynder at virke i hjertene, vil folk ha møter. Da er man ikke tilfreds bare med høimesseprækenen.

En mor tvilte ikke paa, at hun elsket sit barn, ikke paa, at hun vilde det det bedste og handlet til dets vel, ikke paa, at det holdt av hende igjen. Og saa rikelig er naturens naade mot mødrene, at det er mot barnas inderste instinkt at betro sine bitreste og ulægelige sorger til mor. Det er ikke stort andet end sygdom og pengesorger, de faar vite om.

Og det varte et øieblik, før han svarte hende: «Det er noget andet, Jenny. De erfaringer, som er syndens sold du skjønner nok, jeg mener ikke synd saan i ortodoks forstand jeg mener følgerne av, at man har handlet mot sit eget bedre vidende de er altid litet søte.

ØRNULF. Derfor bad bonden om min bistand, og den skal være ham sikret. Hæderligt har du handlet mod mig, Ørnulf; det er derfor billigt at jeg føjer mig efter din vilje. Hør mig, Kåre bonde, jeg er villig til at lade trællens drab og al den ulempe, der er voldt dig, op mod hinanden. Det er gode kår; dem tåger jeg imod. ØRNULF. Og fred skal han have for dig og dine?