United States or Puerto Rico ? Vote for the TOP Country of the Week !
Did flygter vi og vier ind vort liv til landlig syssel og til fredsom glæde; der skal opmuntre dig en kærlig viv; med kys hun skal enhver din kummer sprede. Men hvorfor blegner du? Du knuger vildt min hånd, og selsomt flammer dine blikke CATILINA. Ve mig, Aurelia; din fryd er spildt; didhen at føre dig formår jeg ikke. Det kan jeg aldrig mer! AURELIA. Du skrækker mig!
Du vil, min Catilina! Hvilken fryd, o, mere rig, end dette bryst kan rumme! Så lad det ske! Endnu i denne nat afsted vi drager CATILINA. Hvorhen skal vi drage? Nævn mig den plet, hvor hjemlig jeg tør lægge til ro mit hoved! AURELIA. Kan du sådan tale?
HJØRDIS. En kvinde, en kvinde, hm, der er ingen, som ved hvad en kvinde er istand til! Nu, en ting kan du dog sige mig, Dagny; thi det må du sikkert vide: Når en mand favner den kvinde, han har kær, er det sandt, at da brænder hendes blod, hendes bryst banker, svimler hun i sælsom fryd derved? Hjørdis, hvor kan du ! HJØRDIS. Nu da, sig mig ! DAGNY. Det tænker jeg forvist du har fornummet.
O hvor har jeg nok af Mæle, for at tale ud min Lyst? nok af Hvælving i mit Bryst, nok af Luft, af Rum, af Lyd, ømme, zittrende og høje, for i Toner at besjele denne Overlast af Fryd? nok af Spejle i mit Øje forat fange op det Hele? nok af Sandser for at nemme? nok Erindring for at gjemme? nok af Tanker for at fatte? nok af stærke Nervestrenge for at bære Glæden længe? nok af Hjerte for at dele Ømhed nok til mine Skatte: til Margretha , til de tvende Smaa , som smile næst ved hende, til Narcissa min, som skranter, Hyacinth med Drømmermine, troende Elisabeth , aldrig af hans Undre mæt, til min Stolthed, Katharine , til de dyrebare Panter, Himlen atter mig betro'ede frem i disse Blomster groede, disse der, min egen Æt?
Tidt finder jeg min fryd ved at male mig lystige billeder i sindet; jeg sidder da og lukker øjnene og tænker: Nu kommer Sigurd hin stærke til landet; han vil brænde os inde, mig og min husbond.
Da forstod moren at det var et budskap fra det land der er lyst som en dag, at den lilles aand snart skulde flyve tilbake dit igjen. Da saa moren kom hjem med den lille blev Edels fryd fuldkommen. Hun jublet og sang og vugget lillebror saa ofte diakonissen vilde tillate det.
Dagens Ord
Andre Ser