Men sig mig da ! NILS LYKKE. Først eden! Den helligste, den ubrydeligste, I kender. NILS STENSSØN. Den skal I . Hist væggen hænger jomfru Marias billede NILS LYKKE. Jomfru Maria er bleven affældig den sidste tid. Har I ikke hørt, hvad munken i Wittenberg påstår? NILS STENSSØN. Fy; hvor vil I agte munken i Wittenberg? Det er jo en kætter, siger Peder Kanzler.

Var der altså intet godt i disse Blade? Jeg løb dem igennem påny og løste straks mine Tvivl; jeg fandt storartede Steder, rigtig lange Stykker af stor Mærkværdighed. Og der jog mig atter gennem mit Bryst den berusende Trang til at tage fat igen og mit Drama færdigt. Jeg reiste mig og gik til Døren, uden at agte Værtens rasende Tegn til mig om at fare stille frem.

HJØRDIS. Bedre ingen afkom, end en, der er uhæderlig født. DAGNY. Uhæderlig? HJØRDIS. Mindes du ikke, hvad din fader sagde? Egil er en frillesøn; var hans ord. DAGNY. Et ord i vrede, hvor vil du agte det! HJØRDIS. Jo, jo, Ørnulf havde ret; Egil er veg; det kendes ham, at han er ufrels født. DAGNY. Hjørdis, hvor kan du !

Da han havde kvædet, taug han stille en stund og lo, og derpå døde han. SIGURD. Det skal du lidet agte. ØRNULF. Ja ja, hvem vet! Skal vi to stedes til møde igen! Ja, Ørnulf, du får tænke om mig hvad du vil; men jeg kan ikke skilles fra dig som din uven. ØRNULF. Hvad er din agt? GUNNAR. At række dig hånden til fred før du rejser.

HJØRDIS. Det er Gunnar mine vegne! ØRNULF. Gunnar! Ja, var du fæatet til ham med din fosterfaders samtykke, eller havde han bødet for ranet, var han lovlig eftermålsmand, men Fader, fader! Tal ikke ud! Jo, højt skal det siges! Hærtagen kvinde har ingen lovlig husbond! Ørnulf! Forhånet! beskæmmetr! Hærtagen kvinde er kun at agte som frilleviv efter loven!

Men saadan bærer I Herrer Revolutionister af god Familie jer altid ad!“ vedblev hun vredt, uden at agte paa den unge Mands Indsigelser. „Saa snart der blot viser sig en Lejlighed for jer til at kaste jer hovedkulds ind i aktiv Terrorisme, er I straks parate og glemmer ganske jeres stakkels Arbejdere.“

Jeg svinged ned til Dampkøkkenet, læste Tavlen og trak opsigtsvækkende Skuldrene, som om sprængt Kød og Flæsk ikke var Mad for mig; derfra kom jeg ned Jærnbanetorvet. En besynderlig Fortumlethed fôr mig med en Gang gennem Hovedet; jeg gik videre og vilde ikke agte det, men blev værre og værre og måtte tilsidst sætte mig en Trappe.

Går du også med slige tanker? GUDMUND. Ja vel gør jeg; men kongens vrede ; jeg er jo en fredløs mand KNUT. Ej, det skal du lidet agte. Der er jo ingen her, uden fru Margit, som véd besked om det endnu; og længe jeg er din ven, har du en, du fuldt kan lide . Hør nu bare MARGIT. Mere tør jeg ikke sige dig. SIGNE Da vil jeg være ærligere mod dig. Men svar mig først ét. MARGIT. Om dig?